Hollywood12. september 2019

Kim Kardashian overvejer at flytte

Kim Kardashian West overvejer kraftigt at flytte familien væk fra Los Angeles for at bosætte sig i Wyoming, hvor Kanye har en ranch
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega463362_002.jpg
 Foto: MEGA

Kim Kardashian og Kanye West er en fast del af Hollywoods jetset, men det kan måske være slut.

Det fortalte Kim i Jimmy Fallons talkshow onsdag aften.

Her berettede influenceren, at parret kraftigt overvejer at bosætte sig i Wyoming, hvor Kanye har en ranch.

"Min mand har lige købt en ranch, og hans drøm er at flytte der til," fortalte stjernen i talshowet ifølge People.

Kim fortalte ligeledes, at hun hun elsker mandens oase i det centrale USA.

"Vi elsker Wyoming. Det har altid været et fantastisk sted," sagde Kim.

Det er ikke kun Kim, der overvejer at opholde sig noget mere på en ranch.

Stjernen fortalte også, at hendes kendte søstre altid har kunne tænke sig en ranch, hvor de kunne tilbringe sommeren.

"Det er det smukkeste sted. Selv mine søstre har haft en drøm om at købe en ranch for at tilbringe sommeren," sagde Kim Kardashian.

Sponsoreret indhold