Kim Kardashian i stille protest mod Trump

Tallene taler for sig selv, synes Kim Kardashian at mene.

Tallene taler for sig selv, synes Kim Kardashian at mene.

Foto: All Over Press)

De er begge realitystjerner i USA, Kim Kardashian og Donald Trump, men sidstnævnte har siden sidste fredag også haft en absolut hovedrolle på verdensscenen som USA's nye præsident.

Trump har haft meget travlt med at udstede en række dekreter om alt fra eks-præsident Obamas sundhedsreform, bygning af en mur mod Mexico og national sikkerhed.

I forbindelse med sidstnævnte har Donald Trump blandt andet indført et øjeblikkeligt indrejseforbud for personer fra Sudan, Somalia, Syrien, Irak, Iran, Yemen og Libyen, der alle har overvejende muslimsk befolkning.

Trump vil med den manøvre blandt andet modvirke terrorangreb fra islamistiske militante som det, der ramte USA den 11. september 2001.

Det skal i den forbindelse siges, at ingen af 11. september-terroristerne kom fra de syv lande, der er omfattet af indrejseforbuddet.

Det har Kim Kardashian også opdaget, og på Twitter sender hun en afdæmpet, men alligevel effektfuld til sin reality-kollega, Donald Trump.

Det er en statistik, som viser dødsårsager for amerikanske statsborgere.

Den viser blandt andet, at islamistiske hellige krigere som er rejst ind i USA som flygtninge/migranter står bag to amerikanske dødsfald om året.

Til sammenligning mister 69 amerikanere årligt livet ved græsslåning, og yderligere 11.737 bliver årligt dræbt af andre amerikanere. 

Donald Trump har ikke reageret På Kim Kardashians tweet endnu, men det er der stadig mulighed for. Det lader til, at han er vågnet for nylig, da han inden for den sidste time har smidt to tweets på sin private Twitterkonto.

Det ene handler om, at 'nogen' bør, efter Trumps mening, overtage avisen New York Times og enten drive den 'ordentligt' eller lade den 'falde med æren i behold'. Det andet er et forsvar for den nye sikkerhedspolitik og indrejseforbuddet.

- Vores land behøver stærke grænser og ekstrem grundig screening af dem vi lukker ind i landet, NU. Se, hvad der sker over hele Europa og i verden - det er et forfærdeligt rod, skriver Trump.

Star Trek-stjernen George Takei er mere direkte end Kim Kardashian i sin kritik af Donald Trump, og han antyder, at de syv lande, der er omfattet af indrejseforbuddet, er udvalgt, fordi Trumps forretningsimperium ikke har interesser i de pågældende lande.

- 11. september-attentatmændene var fra Saudi-Arabien, Egypten og Forenede Arrabiske Emirater, men her ejer Trump jo ejendomme, skriver Takei.

Se tweets fra Kim Kardashian, Donald Trump og George Takei samt et galleri med Kim Kardashian herunder:

Kim Kardashian 15092016

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close