Hollywood2. juni 2017

Khloé Kardashian: Min veninde stjæler fra mig

Realitystjernen har nu spurgt Twitter om hjælp til, hvordan hun skal håndtere den langfingrede veninde
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/30.3362568.jpg
 Foto: All Over

Khloé Kardashian er vant til at dele ud af sit liv, når hun sammen med sin familie er hovedperson i det populære realityshow "Keeping Up With The Kardashians".

Alligevel er der dog selvsagt nogle ting, hun gerne vil beholde for sig selv, og det har en af hendes veninder tilsyneladende svært ved at forstå.

Den 32-årige realitystjerne har i hvert fald spurgt sine følgere på Twitter til råds om, hvad hun skal gøre, når en af hendes veninder stjæler fra hende.

Her overvejer Khloé, om hun skal melde veninden til politiet, eller om hun bare skal give veninden den kolde skulder.

Heldigvis er hendes mange følgere klar med gode råd til den frustrerede realitykendis.

De fleste foreslår, at hun skal droppe alt kontakt til veninden, men blande politiet udenom, mendmindre der er tale om dyre ting.

Samtidig mener flere, at hun skal konfrontere veninden, så hun kan få det ud af systemet.

Der er dog også de enkelte, der i stedet begynder at spekulere i, hvilken veninde det kan være.

I "Keeping Up With The Kardashians" møder vi jævnligt Khoés bedste veninde, Malika Haqq.

Flere Twitter-brugere spekulerer derfor i, om det kan være hende, der har fået for lange fingre.

De spekulationer skydes Khloé dog hurtigt ned.

Hvorvidt Khloé fik konfronteret den rigtige tyv, melder historien ikke noget om i øjeblikket.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af Khloé Kardashian:

Skønne Khloe Kardashian

Sponsoreret indhold