Keanu Reeves med i "Toy Story 4"

\

"Toy Story 4" bliver med deltagelse af Keanu Reeves.

Foto: Mega

 
 
Hollywoodstjernen Keanu Reeves er blandt de skuespillere, der er på rollelisten i den næste "Toy Story"-film.
 
 
Filmen bliver nummer fire i rækken, siden den første ramte biograferne i 1995.
 
Det var skuespilleren Tim Allen, der røbede, at Keanu Reeves er blandt de skuespillere, der dukker op i den næste "Toy Story"-film.
 
Det skete i TV-showet "The Tonight Show" hos værten Jimmy Fallon.
 
Allen var gæst og fortalte om den kommende film i animationsføljetonen om Woody og Buzz Lightyear.
 
Tim Allen lægger stemme til Buzz Lightyear og røbede, at Keanu Reeves skal spille et stykke legetøj med en intens personlighed.
 
– Jeg tror virkelig, I bliver overraskede over de stykker legetøj, som skaberne af filmene har fundet på. Nogle gamle karakterer kommer tilbage, men der er også nogle virkelig gode nye figurer. Keanu Reeves' rolle er helt i top, siger Allen.
 

Det er første gang, Keanu Reeves lægger stemme til en computeranimeret figur. (Foto: Mega)
 
Reeves' stemme mindede i første omgang for meget om Buzz Lightyear, så den måtte nedtones, da hans karakter i filmen er temmelig lille.
 
I går var 23-årsdagen for udsendelsen af "Toy Story" - den første film i serien. Det var samtidig den første computeranimerede spillefilm i historien og selskabet Pixars første film overhovedet.
 
"Toy Story 2" kom i 1999, og opfølgeren "Toy Story 3" i 2010.
 
Den nye film i serien får er planlagt til at have premiere i sommeren 2019, og Tom Hanks lægger som i de tre øvrige film stemme til "Woody".
 
Michael Keaton skal lægge stemme til "Ken" og Keegan-Michael Key til "Ducky". På kvindesiden skal Patricia Arquette medvirke, men det er endnu uvist i hvilken rolle.
 
Alle de hidtidige film i serien har været veritable kassesucceser.
 
Den første film "Toy Story" var den film der indspillede flest penge i 1995. 2.440.000.000 kroner kom der i kassen.
 
"Toy Story 2" indspillede endnu mere. 3.252.000.000 kroner gav efterfølgeren i biografernes kasser.
 
Treeren, "Toy Story 3", topper indtjeningen med vanvittige 6.582.000.000 kroner i billetindtægter og er også en af de mest sete animationsfilm nogensinde.
 
På den liste finder men også "Løvernes Konge".
 

Tilbage i 2016 annoncerede Disney, at der ville komme en genindspilning - en såkaldt live-action film - af "Løvernes Konge". 

Og nu er tegnefilmsgiganten så klar til at give det første smugkig af filmen, hvor vi kommer til at se Simba, Nala, Timon, Pumba og alle de andre karakterer i "levende" udgaver. 

I forbindelse med den amerikanske højtid Thanksgiving har Disney nemlig offentliggjort den første trailer til "Løvernes Konge", eller "The Lion King" som den hedder på originalsproget. 

I den halvandet minut lange trailer får vi et glimt over savannen, og vi ser også den ikoniske scene, hvor mandrillen Rafiki løfter lille Simba op i armene fra spidsen af "Pride Rock". 

Du kan se traileren for filmen her:

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close