Ærlig Cardi B: Kæmpede med fødselsdepression
I juli blev Cardi B, 26, mor til datteren Kulture, men ikke alt har været idyl i barselsboblen.
I et stort interview i det amerikanske modemagasin Harper's Bazaar fortæller rapperen, at hun blev ramt af en fødselsdepression.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Jeg troede, jeg ville undgå, fortæller hun i interviewet.
- Da jeg fødte, fortalte lægen mig om fødselsdepression, og jeg tænkte: "Men jeg har det fint lige nu, så jeg tror ikke, det kommer til at ske". Men ud af det blå, blev verden pludselig tung på mine skuldre, genkalder hun.
Min numsedame slog nogen ihjel
"Money"-rapperen er kendt for at vise masser af hud, men erkender at kroppen ikke er, som før hun fødte.
- Af en eller anden grund, så føler jeg stadig, at min krop ikke er den samme, fortæller hun.
- Jeg føler ikke, at jeg er i balance endnu. Når det kommer til at gå i høje hæle, så er jeg slet ikke god til at gå i dem mere. Det er som om, der er en ekstra vægt på mig... Men der er en energi, som jeg endnu ikke har fået tilbage, som jeg havde, før jeg blev gravid, tilføjer hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Stripperstjerne kommer til Roskilde Festival
I interviewet afslører Cardi B også, at hun ikke ammer sin datter.
- Det var for hårdt, erkender hun over for Harper's Bazaar.
Hitrapperen fik datteren Kulture med kollegaen Offset, og parret blev skilt inden jul.