Hollywood5. november 2015

Jon Stewart vender tilbage

Den stærkt populære tv-vært Jon Stewart er igen klar til at levere skarp politisk satire til masserne i USA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aopd-00365719.jpg
 Foto: All Over Press

Pensionstilværelsen blev kort for Jon Stewart, før det begyndte at krible i fingrene for den satire-glade TV-vært.

TV-kanalen HBO har skrevet en fire år lang kontrakt med Stewart om at lave mindre satiriske segmenter, skriver kanalen i en pressemeddelelse.

Jon Stewart skal lave små indslag kaldet Digital Shorts med spydige kommentarer til aktuelle begivenheder.

Indslagene bliver af en betydelig kortere længde end dengang, han sad i spidsen for ”The Daily Show” gennem 17 år.

I pressemeddelelsen fra HBO fremgår det ikke, om han skal arbejde bagved eller foran kameraet.

Jon Stewart ser uanset hvad frem til tjansen med at lave satire igen, som han selv siger:

- 22 minutters fjernsyn om dagen nedbrød mig tydeligvis. Mon ikke jeg kan klare et par fem minutters indslag en gang imellem, siger Jon Stewart.

Vi krydser fingre for, at de satiriske finurligheder også bliver vist herhjemme.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold