Hollywood26. november 2018

KÆMPE GALLERI: Johnny Depp til bryllup i København

Hollywoodstjernen gæstede i dag København for at deltage i den irske musiker Shane MacGowans bryllup på Københavns Rådhus
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20181126_pg_johnny_depp_0234_1.jpg
 Foto: Peter Grosen

Solen strålede på en frostklar mandag, da 60-årige Shane MacGowan, der er tidligere forsanger i det irsk/britiske punkband The Pogues, her til formiddag blev gift med den 52-årige skribent Victoria Mary Clarke på Københavns Rådhus.

GALLERI: Se alle billederne af Johnny Depp til bryllup på Københavns Rådhus nederst på siden.

Og der blev kastet ekstra stjerneglans over begivenheden, da ingen ringere end Johnny Depp, 55, var gæst til brylluppet. Han og MacGowan, der efter et slemt fald for nogle år siden er bundet til en kørestol, har været venner i mere end 20 år.

Det var meningen, at den Oscar-vindende stjerne skulle spille guitar til brylluppet, men Depp var forsinket og kom først valsende ind på rådhuset lige efter, parret havde givet hinanden deres løfter for livet.

Selve vielsen foregik nede i hall'en på Københavns Rådhus, da Shane MacGowan sidder i kørestol og derfor ikke kunne komme op af den smalle vindeltrappe til bryllupslokalet, hvor man normalt bliver viet på rådhuset.

VIDEO: Se Johnny Depp til bryllup længere nede på siden.

Skuespilleren, der også var i København i juni for at give koncert med sit band Hollywood Vampires, lykønskede parret og stillede gladeligt op til fællesfoto.

Da Depp forlod Københavns Rådhus, tog ham og hans ven hinanden i hånden og legede, at det var dem, der netop var blevet gift.

Og humøret var i top, da skuespilleren tog sig tid til at få en smøg.

- De dokumenterer mit liv og min død, lød det til de fremmødte fotografer.

Bryllupsfesten fortsatte inde i Tivoli, hvor selskabet skulle spise på restaurant Gemyse i Tivoli.

- Nu skal jeg ind og prøve en rutsjebane, lød det begejstret fra Depp.

Se videoen, hvor Johnny Depp er til bryllup herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Se alle billederne af Johnny Depp til bryllup på Københavns Rådhus herunder:

Johnny Depp til bryllup i København

Sponsoreret indhold