Hollywood27. november 2018

Johnny Depp sendte vennerne i Pusher Street

Der skulle formentlig hentes forsyninger, da to af Johnny Depps venner blev sendt i Pusher Street på Christiania mandag aften
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/johnny_depp_tsl_20181126_0268_1.jpg
 Foto: Peter Grosen, Kaspar Wenstrup, Thomas Laursen

Johnny Depp fik virkelig taget for sig af nogle af de mange tilbud, som den danske hovedstad har at byde på.

Mandag eftermiddag var han til bryllup på Københavns Rådhus, og efterfølgende fortsatte festlighederne i Tivoli.

Men den festlige dag i København sluttede ikke der.

Da Johnny Depp mandag aften forlod Tivoli omkring klokken 18.45, blev han nemlig først kørt til Hotel Skt. Petri, hvor et par af hans venner bor, mens de er i København.

Efterfølgende blev han kørt til sit eget hotel, Hotel d'Angleterre, hvor han blev sat, så han kunne komme ind i varmen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20181126_dm_johnny_deep_028.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Johnny Depp bliver sat af ved d'Angleterre mandag aften. (Foto: Dan Mariegaard)

Det var dog ikke alle passagerne i bilen, der var færdige med turen rundt København.

To af Johnny Depps venner blev nemlig sendt videre til Christiania, hvor de meget målrettet gik i Pusher Street.

Her gik de hen til en af de første og bedste boder, de kunne finde i gaden. Her blev en hurtig handel foretaget, inden turen atter gik tilbage til d'Angleterre.

Inden afgang fra Christiania var der dog tid til, at Johnnys to venner kunne ryge sig en hurtig joint, men det var langtfra hele indkøbet, der gik op i røg inden afgangen fra det verdensberømte hashmarked.

Klokkenb 19.30 var de to venner tilbage på Johnnys hotel igen. Det var altså kun små 30 minutter, at de to venner var væk fra verdensstjernen.

Man må altså have god grund til at tro, at der har været fest og glade dage på d'Angleterre mandag aften.

Du kan se billeder fra brylluppet på Københavns Rådhus i galleriet herunder

Johnny Depp til bryllup i København

Sponsoreret indhold