Hollywood3. november 2015

Ben Affleck pist væk: Jennifer igen alene med ungerne

Midt i ungernes yndlingshøjtid smuttede Ben Affleck.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jenhalloween.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Trick or treat!

Selvom Violet, 9, Seraphina, 6, og 3-årige Samuels forældre hedder Ben Affleck og Jennifer Garner, så er de ikke anderledes end de fleste amerikanske børn: De glæder sig som små djævle til årets uhyggeligste højtid, Halloween.

Men i denne weekend måtte de tre unger nøjes med mor, Jennifer.

Ben, 42, og Jen, 43, går lige nu gennem en voldsom skilsmisse, men forvirringen er total, fordi eks-parret hele tiden viser sig sammen. Så sent som i sidste uge handlede de ind, som var de stadig et par.

Men denne weekend blev helt anderledes. Således manglede ungerne deres far, og Jennifer Garner måtte selv tage dem rundt til "trick or treat" i nabolaget. Ben tog nemlig et fly til Savannah, Georgia, hvor han angiveligt skulle inspicere et film-set.

Tidligere har Bens "forretningsrejser" ellers kun betydet én ting: Druk og hor.

I sommer kom alle skeletterne ud af skabet. Ben havde haft en affære med barnepigen, og det førte til skilsmissebegæring i begyndelsen af juli. Eks-parret har flere gange understreget, at de deler forældremyndigheden.

Sponsoreret indhold