
Ærlig sangerinde: Jeg ryger mig skæv sammen med mine børn

55-årige Melissa Etheridge har efterhånden mange albums og flotte awards, hun kan skrive på CV'et, men hun er også en stor fortaler for cannabis, og det fortæller hun nu om i en ny dokumentarfilm.
Her fortæller hun blandt andet, at hun gerne ryger sig skæv sammen med sine to ældste børn, Bailey, 20, og Beckett, 18, og sin kone, Linda.
- Jeg har røget med mine to ældste børn. Det var sjovt først, og så fandt de ud af, at det er en meget naturlig måde at afslutte dagen på. Og det bringer os meget tættere. Jeg vil langt hellere ryge med mine voksne børn, end at drikke med dem, fortæller Melissa Etheridge ifølge PEOPLE, der har set dokumentaren.

Men ikke nok med, at Melissa mener, at det er en god måde at komme tættere på sine børn på, så mener hun også, at det styrker hendes ægteskab.
- Cannabis er den bedste hjælp til et ægteskab. Når det er datenight, tager det dine forbehold væk, dit sexdrive intensiveres. Vi tager et bad sammen hver aften, ryger og snakker. Og så sover vi godt bagefter, søvn er utroligt vigtigt, fortæller Melissa.

Emma Stone og Andrew Garfield var skæve i Disneyland
Faktisk er sangerinden så glad for cannabis, at hun har startet sin egen produktion af cannabisprodukter kaldet Etheridge Farms.
Melissa Etheridge blev i 2004 diagnosticeret med brystkræft, og det var i løbet af kampen med sygdommen, at hun fik smag for at ryge cannabis.
