Hollywood8. marts 2018

"Pretty Little Liars"-stjerne afslører: Jeg mistede mit ufødte barn

Skuespilleren Claire Holt fortæller hudløst ærligt om sin spontane abort
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.23939432.jpg
 Foto: All Over Press

Den australske skuespiller Claire Holt, 29, der blandt andet er kendt fra TV-serierne "Pretty Little Liars", "The Vampire Diaries" og "The Originals", er i stor sorg: På sin Instagram-profil fortæller hun hudløst ærligt om, at hun har mistet sit ufødte barn.

Artiklen fortsætter under billedet.

På sin Instagram-profil deler hun et billede, hvor hun er i hospitalstøj og rækker sin tommelfinger i vejret.

- Jeg tog dette billede for 10 dage siden, mens jeg ventede på operationen, efter min søde lille babys hjerte ikke længere slog, starter hun i en længere tekst til billedet.

- Jeg sendte det (billedet, red.) til min forlovede, der sad i venteværelset, for at vise ham, at jeg var okay. Det var jeg ikke. Jeg har aldrig følte mig mere knust i hele mit liv, fortsætter stjernen.

Skuespilleren fortæller, at hun længe overvejede, om hun overhovedet ville dele noget så privat, men besluttede sig i sidste ende for at gøre det, fordi det er et meget tabubelagt emne.

- Efter min udskrabning brugte jeg timer på internettet for at lede efter kvinder, der havde været gennem det samme. Jeg var desperat efter at finde nogle, nogen, som kunne relatere til det, jeg følte. Nogen, der kunne fortælle mig, at depressionen og håbløsheden var normal. At det ikke var min skyld. At jeg ikke ville være ødelagt for evigt. Jeg fandt et fællesskab af kvinder, som delte den præcis samme oplevelse, fortæller den sorgramte stjerne.

Med sin meget ærlige historie håber Claire Holt, at spontane aborter med tiden ikke vil være så tabubelagte.

- Det knuser mit hjerte at tænke på, at det at miste en baby føles som noget, vi skal holde for os selv. Hvordan er det forskelligt fra at miste én, man har kær? Hvordan er det mindre meningsfuldt?, skriver hun.

- Til alle derude, som har været gennem en spontan abort, jeg forstår jer. Jeg deler fuldt ud din smerte, og du er ikke alene. Vær god ved dig selv, og jeg håber, at du også vil være komfortabel med at dele din historie, lyder opfordringen.

Sponsoreret indhold