Jason Momoa starter circle pit til Pantera-koncerten under Ozzys afskedsshow

LÆS OGSÅ: Amok på Roskilde Festival: - Jeg skal have en firkant!
Skuespilleren var blevet hentet ind som emcee for det storslåede heldagsevent "Back To the Beginning", Black Sabbaths afskedsshow, og han fik lov til at præsentere gæsteoptrædener fra alle verdens største rockbands.
Der var således optrædener fra bl.a. Anthrax, Slayer, Metallica, Guns n Roses, Alice In Chains, Gojira, Mastodon, Tool og Lamb of God.
Men det var til koncerten med Pantera, at Jason Momoa for alvor fik kamerafolk og de millioner, der fulgte med på livestream, til at spærre øjnene op.
Her stod han nemlig pludselig blandt publikum, og tog tilsyneladende sin tjans som opvarmer så seriøst, at han fik arrangeret en circle pit.

Herlige scener. Angiveligt skete det til sangen "Cowboys From Hell".
Da han efterfølgende skulle tilbage til scenen, skete det på klassisk festival-maner ved at han crowdsurfede derop og blev kylet ind til vagterne, som i de gode gamle dage på Orange Scene.
Den historiske rockdag sluttede naturligvis med optrædener fra Ozzy Osbourne. Først solo og derefter med bandet Black Sabbath.
Selv om den parkinson-ramte legende sad ned på sin trone som en ægte mørkets fyrste under begge koncerter, er der enighed blandt fans og anmeldere om, at det var et værdigt og overraskende gedigent farvel fra scenen.
LÆS OGSÅ: Amok på Roskilde Festival: - Jeg skal have en firkant!