Liv Madsen amok på Roskilde Festival: - Jeg skal have en firkant!
LÆS OGSÅ: "BACHELORETTE"-STJERNE SLÅR SIG LØS PÅ ROSKILDE
Sex er godt, sex er sundt - det siger Søren Brostrøm selv.
Om udsagnet også gælder på Roskilde Festival, må vi gå ud fra. Det gør Liv Madsen fra "Ex on the Beach" i hvert fald.
Da SE og HØR møder hende på vanvidsfestens fjerde dag, afslører hun nemlig, at hun allerede har hygget sig på luftmadrasen, og hun skulle ikke langt væk for at finde en frisk fyr.
Han bor nemlig i nabocampen.
- Jeg hygger mig i hvert fald, slår Liv fast, da vi møder hende i det vestlige campingområde, hvor hun bor under festivalen.

Står det til "Ex on the Beach"-stjernen, er hun dog langt fra færdig med mandligt selskab på Roskilde.
Stolt viste Liv sit telt frem, som hun deler med veninden Kamilla Due, og her røbede hun deres vilde planer for ugen.
- Vi har en mansion! Vi har mellemgang og alt muligt, så når vi har en firkant, kan de gå igennem.
- Vi har ikke haft en firkant endnu, men vi skal have en firkant, inden vi tager hjem herfra, konkluderer Liv.

Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!