Internettet dræbte Miley Cyrus

Panikken spredte sig på internettet, da Miley Cyrus blev meldt død. Heldigvis var det en falsk historie

Panikken spredte sig på internettet, da Miley Cyrus blev meldt død. Heldigvis var det en falsk historie

Foto: AOP



Internettet kan bruges til mange gode ting. Desværre kan det også bruges til at sprede falske historier om dødsfald. Senest blev teenageidolet Miley Cyrus, erklæret død på Facebook.

Ifølge MTV Australien var den falske nyhed bare et avanceret forsøg på at få folk til at svare på spørgeskemaundersøgelser, så bagmændene kunne tjene penge.

LÆS OGSÅ: Miley Cyrus har fundet kærligheden igen

LÆS OGSÅ: Miley Cyrus vil have død hund i underarmen

LÆS OGSÅ :Miley Cyrus' far hylder myrdet skolelærer

Som "bevis" blev der bragt et billede, hvor man ser Miley Cyrus med et tomt udtryk i øjnene ved siden af tomme pilleglas. Men i virkeligheden stammer billedet fra musikvideoen til ' Blonde SuperFreak Steals the Magic Brain', som sangerinden netop har udsendt.



Det ser dramatisk ud, men er det ikke. (Foto: Huffingtonpost.com)


Miley Cyrus er bare én af mange kendte, der er blevet rygtet død på internettet. Det er blandt andet sket for Paul McCartney, Celine Dion og Morgan Freeman. Sidstnævnte blev erklæret død i et tweet, der så ud til at komme fra den verdensberømte nyhedskanal CNN, der senere benægtede at have noget med det at gøre.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close