Hollywood17. april 2018

Ian Somerhalder får hovedrollen i ny vampyr-serie

Savner du Ian Somerhalder og "Vampire Diaries", så er der gode nyheder. Skuespilleren skal nemlig være med i en ny vampyr-serie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.6655331hu.jpg
 Foto: All Over Press

Det er efterhånden mere end et år siden, at "Vampire Diaries sluttede med at blive sendt, men nu ser det ud til, at der er gode nyheder for seriens fans.

Ian Somerhalder har nemlig sagt ja til at spille med i en ny vampyr-serie, der får titlen "V-Wars".

Det skriver The Hollywood Reporter.

Det er Netflix, der har bestilt 10 afsnit af "V-Wars", og dermed er der altså god mulighed for, at du kan savle over lækre Ian Somerhalder, når serien får premiere på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.

"V-Wars" omhandler Dr. Luther Swann, som spilles af Somerhalder, der træder ind i en verden af uhygge, da en underlig sygdom transformerer hans bedste ven til en vampyr.

Sygdommen spreder sig og snart bliver flere og flere mennesker forvandlet til vampyrer.

Det bliver Dr. Luther Swanns job at finde en kur mod den frygtede sygdom, mens hans ven bliver lederen af vampyrerne.

Noget tyder altså på, at vi ikke får lov til at se Ian Somerhalder i en ny rolle som vampyr, men man ved selvfølgelig aldrig, hvad der kommer til ske.

Blev far sidste år

Ian Somerhalder må have et eller andet med vampyrer. Ikke nok med, at han selv har spillet vampyr, så har hans kone, Nikki Reed, også spillet vampyr, da hun var med i "Twilight"-filmene, hvor hun spillede Rosalie Hale.

Parret blev forældre for første gang sidste år, da de kunne byde datteren Bodhi Soleil Reed Somerhalder velkommen til verden.

- Jeg kender dig, men kun fordi jeg kan mærke dig. Hvordan er det muligt at elske nogen så højt allerede? Det eneste jeg ved med sikkerhed er, at det er den stærkeste følelse, jeg nogensinde har følt. Vi har delt denne krop i noget tid nu, og vi har allerede oplevet så meget sammen. Vi kan ikke vente med at møde dig. Kærligst dine forældre, skrev Nikki Reed, da hun afslørede sin graviditet i maj sidste år.

Ian og Nikki har været gift siden 2015.

Sponsoreret indhold