Hollywood28. oktober 2015

Afstemning: Hvem skal spille James Bond i den næste film?

I disse dage går hele verden agurk over den nye James Bond-film, hvor Daniel Craig som bekendt spiller hemmelig agent for fjerde gang. Men hvem mon skal spille James Bond i den næste film? Vi har lavet en afstemning i samarbejde med Danske Spil – så nu kan du bestemme

Tusinder valfarter i biografen, og anmelderne har svært ved at få armene ned.

Den nye James Bond-film ”Spectre” har i sandhed fået flotte ord med på vejen, og mange anmeldere har allerede konkluderet, at Daniel Craig aldrig har gjort det bedre i rollen som den hemmelige agent.

Men skal han også spille James Bond, når næste film – nummer 25 i rækken – engang skal optages?

Det spørgsmål vil vi nu lade jer svare på – vi har nemlig lavet en afstemning fyldt med mulige bud på, hvem der skal spille hovedrollen i den næste film.

Listen over mulige bud er skabt i samarbejde med Danske Spil, som i kølvandet på ”Spectre”-premieren er ude med odds på, hvem der skal afløse Daniel Craig.

Nikolaj Coster-Waldau er bedste danske bud, men Oddset har langt større tiltro til at ”Homeland”-helten Damian Lewis, eller at Tom Hardy fra ”Batman” afløser Craig, såfremt han vælger at indstille agentkarrieren.

- Med sin store succes i Game of Thrones bliver Nikolaj Coster-Waldau vores bedste bud på en dansker som næste agent 007. Der er dog virkelig store navne i spil til hvem der få helterollen i jubilæumsudgaven, og især de to britiske-topskuespillere, Damian Lewis og Tom Hardy, ligner to oplagte bud. Men i og med han er forsvarende 007 bliver Daniel Craig i sidste ende favoritten til at tage hovedrollen igen næste gang, siger Frederik Skov fra Oddset.

Giv din stemme herunder. I parentesen kan du se oddsene for, at vedkommende bliver den næste Bond.

Sponsoreret indhold