Gifter sig for 4. gang: Hun er 24 år yngre

Tommy Lee er blevet gift for fjerde gang.

Tommy Lee er blevet gift for fjerde gang.

Foto: MEGA

56-årige Tommy Lee, der tidligere har været gift med Pamela Andersson, har giftet sig endnu en gang. 

Dermed ryger antallet af ægteskaber op på fire i alt.

Det skriver det amerikanske ugeblad People

Denne gang må man sige, at han har sat fingrene i et stykke ungt kød.

Brittany Furlan, som han har giftet sig med, er nemlig 24 år yngre end ham.

Det var Brittany selv, der på Instagram afslørede, at hun var blevet gift med rockstjernen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er offcielt! Vi er blevet gift, skriver Brittany til billedet, hvor parrets to små hunde er klædt ud som et brudepar. 

Brittany Furlan er en af de helt store stjerner på Instagram. Hun har mere end to millioner fans på det sociale medie. 

Da appen Vine stadig eksisterede, var hun den mest fulgte amerikaner.

Herhjemme vil man have kunnet se Brittany Furlan i Netflix-serien "Det amerikanske meme".

Efter brylluppet er Tommy Lee og Brittany Furlan draget på bryllupsrejse under varmere himmelstrøg. Også det har Brittany lagt et billede af på Instagram.

Artiklen fortsætter efter billedet

Tommy Lee har været en ivrig mand, når det kommer til ægteskaber.

Han indgik sit første ægteskab tilbage i 1984 med Playboy-modellen Elaine Starchuk. Ægteskabet varede kun i syv dage.

To år senere var han klar til endnu en gang at slå pjalterne sammen med en køn Hollywood-stjerne. Ægteskabet til Heather Locklear varede fra 1986 og frem til 1993. 

Rockstjernens mest berømte ægteskab var til Playboy-modellen Pamela Andersson. Parrede blev gift den 19. februar 1995 blot fire dage efter, at de havde mødt hinanden. Sammen med Pamela Andersson fik Tommy Lee sønnerne Brandon og Dylan. 

Pamela og Tommy Lee blev skilt i 1998, men var i det følgende ti år frem og tilbage flere gange, inden de i 2008 afsluttede forholdet helt.

Nu er han så gift med den 24 år yngre Brittany Furlan. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close