Hollywood22. februar 2015

Hugh Jackman lovpriser Oscar-vært

Har store forventninger til tv-stjerne, der står i spidsen for årets prisuddeling
Neil Patrick Harris bliver et hit som Oscar-vært, vurderer Hugh Jackman.
Neil Patrick Harris bliver et hit som Oscar-vært, vurderer Hugh Jackman.
 Foto: All Over Press



De fleste danskere kender ham som den pigeglade, jakkesæt-klædte og små-sociopatiske Barney Stinson fra den populære tv-serie "How I Met Your Mother".

LÆS OGSÅ: - Hvordan bliver jeg lige så god som dig, Ellen?

Men når de prestigefyldte Oscar-statuetter skal uddeles natten til mandag dansk tid, er det en helt anden rolle, som Neil Patrick Harris skal udfylde.

Her skal han nemlig stå i spidsen for det traditionsrige show, og ifølge den verdenskendte skuespiller Hugh Jackman bliver Neil Patrick Harris en fremragende vært.

LÆS OGSÅ: Her er den nye Oscar-vært

- Du er født til at indtage den scene, skriver Jackman således på sin Twitter-profil om et billede, hvor han og Harris står side om side i hver deres jakkesæt.

Den prestigefyldte prisuddeling løber af stablen klokken halv tre natten til mandag, og mange eksperter spår, at filmen "Boyhood" kommer til at løbe med prisen for bedste film.

Filmen har taget 12 år at producere, og den handler om en ung drengs turbulente opvækst i en amerikansk skilsmissefamilie.

LÆS OGSÅ: "How I Met Your Mother"-stjerne afviste legendarisk værtsrolle

"Boyhood" har i år allerede vundet både en Golden Globe-statuette og en BAFTA for bedste film.

Se billedet af Jackman og årets Oscar-vært lige her.

Sponsoreret indhold