Hollywood28. september 2017

Hugh Hefner tog så meget viagra, at han mistede hørelsen

Playboy-bossen Hugh Hefner, der døde 27. september, tog ifølge sin kone så meget viagra, at han mistede hørelsen
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.07220222.jpg
 (Foto: All Over)

Det kan siges med ganske få ord: Hugh Hefner elskede sex, OG han elskede damer.

Og Hugh Hefner elskede MEGET sex og MANGE kvinder. Faktisk så meget at den ikoniske Playboy-boss foretrak sex frem for at kunne høre.

Hugh Hefner, der døde 27. september i en alder af 91 år, tog nemlig så meget viagra, at han delvist mistede hørelsen.

I et interview med Howard Stern tilbage i 2011 afslørede Hugh Hefners unge kone hans hang til viagra:

- Han forsøger at holde sig fra viagra nu, fordi det får ham til at miste hørelsen, fortalte hans kone Crystal Hefner ifølge Metro.

Crystal Hefner var gift med Hugh Hefner frem til hans død.

Også én af hans kærester kunne fortælle, at Playboy-mogulen var glad for de små piller med den store effekt.

- Han sagde, at han hellere ville dyrke sex end at beholde sin hørelse. Han bærer høreapparat nu, men alligevel kan han stadig kun høre med det ene øre, fortalte Karissa Shannon, der var kæreste med Hugh Hefner samtidigt med, at han var gift med Crystal Hefner.

Faktisk havde Hugh Hefner altid flere kærester, selv om han også var gift. På et tidspunkt havde han således syv kærester, mens han samtidigt havde en kone.

Kvindebedåreren havde ikke det præcise tal på, hvor mange kvinder han nåede at være sammen med i sit liv. Men i et tidligere interview satte han tallet til omkring 1.000.

Hugh Hefner blev gift med den i dag 31-årige Crystal Hefner 31. december 2012 på det berømte Playboy Mansion.

Hugh Hefner nåede at være gift tre gange, og fra sine to første ægteskaber fik han fire børn.

Indtil videre er der ikke kommet meget ud om Hefners begravelse. Men det er sikkert og vidst, at han skal begraves ved siden af Marilyn Monroe.

Han har aldrig selv mødt Marilyn, men det mindskede ikke fascinationen af et af verdens største sexsymboler. Derfor købte han gravpladsen ved siden af Monroe i Westwood Village Memorial Park kirkegård i 1992 for 75.000 dollars.

Du kan læse vilde facts om Hugh Hefner herunder:

Facts om Hugh Hefner

Sponsoreret indhold