Hollywood10. juli 2016

Homo-ballade før ny Star Trek-film

- Styrmand Sulu skal ikke være bøsse, siger Star Trek-koryfæ
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/george-takei.jpg
 Foto:All Over Press)
Det er historien om et forsøg på at hylde en person, som slet ikke ønsker at blive hyldet på den måde. Intentionerne var de bedste, da manuskriptforfatteren til den kommende Star Trek-film, 'Star Trek Beyond', ville hylde George Takei, der spillede rollen som styrmanden Hikaru Sulu i den oprindelige TV-serie og medvirkede i diverse Star Trek-film frem til 1991.
George Takei sprang ud som homoseksuel i 2005 efter at have levet som skabsbøsse i hele den succesfulde tid med Star Trek. Derfor er det nu planen, at styrmand Sulu i den kommende Star Trek Beyond kommer ud af skabet som homoseksuel. Men det helt forkert, hvis man spørger 79-årige George Takei, der protesterer over, at Sulu pludselig skal være bøsse. - Jeg synes, det er en meget ulykkelig beslutning, siger Takei til Hollywood Reporter.
Det bliver første gang, at en af hovedrolleindehaverne i det populære science fiction-drama portrætteres som homoseksuel. Men George Takei er alt andet end tilfreds.
Han appellerer nu direkte til filmens producenter om at stoppe bøsse-Sulu og i stedet for gøre en af de nye figurer homoseksuel, skriver Hollywood Reporter. - Jeg har forsøgt at samarbejde med disse mennesker bag filmen, der nu efter så lang tid vil berøre LBGT-spørgsmålet, siger Takei.
https://imgix.seoghoer.dk/george-takei-2.jpg
 Foto:All Over Press)

George Takei sprang ud som homoseksuel i offentligheden i 2005 og giftede sig med kæresten Brad i 2008. (Foto: All Over Press)

Han er stærkt imod, at man ændrer grundforudsætningerne for en figur, der har været med i Star Trek fra begyndelsen.
Takei mener, at skaberen af Star Trek, Gene Roddenberry, gjorde et meget stort arbejde ud af at bygge de forskellige karakterer op, og at Sulu hele tiden har været heteroseksuel i Roddenberrys manuskripter. - Jeg er selvfølgelig glad for, at man har en homoseksuel figur med i filmen, men den måde det er gjort på, er en skævvridning af Roddenberrys værk og figurer, som han brugte meget tid og mange kræfter på, siger George Takei til Hollywood Reporter.
https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_18.png

Sponsoreret indhold