Hollywood27. november 2013

Hollywood-ikon: Jennifer Lawrence er for cool

Julia Roberts udtaler sig om Jennifer...
Jennifer Lawerence har haft en helt særlig filmoplevelse
Jennifer Lawerence har haft en helt særlig filmoplevelse
 Foto: All Over



Jennifer Lawrence har alt for meget kant til at være Hollywoods øjesten. Det mener i hvert fald den Oscar-vindende skuespillerinde Julia Roberts.
Det skriver Daily Mirror.

Den 46-årige Pretty Woman-stjerne er ellers stor fan af den unge skuespillerinde, som netop nu er aktuel i Hunger Games: Catching Fire.
Men selvom den 23-årige Lawrence, som også selv har vundet en Oscar for sin rolle i filmen "Silver Linings Playbook", vækker begejstring, hvor end hun går, så er hun ifølge Roberts "for cool" til at være indehaver af den uofficielle titel.

- Jeg synes hun er fantastisk, men hun virker mere cool end mig. Er hun ikke for cool til at være "Americas sweetheart"?, siger skuespillerinden til MTV News.

Lawrence har selv tidligere sagt i interviews, at der intet ekstraordinært er ved at være skuespiller, og at hun ikke mener hendes job gør hende til noget særligt. Den mere erfarne Julia Roberts har den samme holdning til sit fag.

- Folk skal forstå, at der ikke er noget uhyre enestående ved mig. Jeg har et enestående job, men vi søger alle sammen efter den samme følelse; nemlig at blive forstået og elsket, siger hun og fortsætter:

- Jeg hader den der følelse af at blive sat op på en piedestal, siger hun til MTV News.
Julia Roberts har været uden for mediernes søgelys stort set siden hun blev mor. Sammen med ægtemanden, Danny Moder, har hun de otteårige tvillinger Hazel og Phinneaus og seksårige Henry.

Reality-stjerne anholdt for tisseri


Sponsoreret indhold