Hollywood14. juli 2016

Wauw! Hør Ryan Gosling synge i ny filmtrailer

Er der noget, han ikke kan? I den nye trailer til filmen "La La Land" viser Ryan Gosling, at han har en ret så sprød sangstemme.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.02093522.jpg
 Foto: AOP

Tilbage i 2011 forelskede Emma Stone og Ryan Gosling sig i hinanden i den romantiske komedie "Crazy, Stupid, Love", og nu mødes de igen på det store lærred, hvor der - bogstaveligt talt - opstår sød musik mellem de to stjerner.

I filmen "La La Land", der er skrevet og instrueret af "Whiplash"-instruktør Damien Chazelle, spiller Ryan Gosling en jazzmusiker, der kæmper for at slå igennem i Hollywood. Han falder for Emma Stone, der portrætterer en skuespillerinde, der også prøver lykken i stjernernes by.

I traileren er der masser af romantik og dans - og ikke mindst Ryan Gosling, der fremfører sangen "City of Stars" med sin sprøde røst.

Filmen har først dansk premiere den 23. februar 2017, indtil da må vi få ventetiden til at gå med at høre traileren og Goslings skønsang på repeat.

I galleriet her kan du desuden se, hvor bedårende Ryan Gosling er med sin datter Esmeralda.

Ryan Gosling og datteren Esmeralda

Sponsoreret indhold