Stort galleri: Hjemme hos Beyoncé og JAY-Z

Beyoncé og JAY-Z.
(Foto: All Over Press)
165 mio. kr. har Beyoncé og JAY-Z smidt efter deres nye hjem i East Hampton, så nu har de fire millionboliger fordelt over hele USA.
Syv badeværelser, syv soveværelser og privat badebro. JAY-Z og Beyoncé kommer bestemt ikke til at mangle noget i deres nye hjem i East Hampton, der ligger i delstaten New York.
Men de har selvfølgelig også smidt 165 millioner kr. efter den 1100 kvadratmeter store villa, så det manglede da bare.
Huset er mere end 100 år gammelt, men den tidligere ejer har renoveret det fra top til bund, så det nu fremstår som den pragtvilla, poppens allerstørste par har købt.
Her er marmor fra Italien, lækre læderdetaljer og det fineste træ på væggene.
Desuden er der et gæstehus, så Beyoncé kan have veninderne forbi til overnatning.
36-årige Beyoncé og 47-årige JAY-Z har sammen datteren Blue Ivy, fem, og tvillingerne Sir og Rumi på fem måneder sammen.
Se alle billederne af Beyoncé og JAY-Z's pragtvilla i galleriet herunder:
Stort galleri: Hjemme hos Beyoncé og JAY-Z

36-årige Beyoncé og JAY-Z på 47 år blev gift i 2008. Sammen ejer de millionboliger i East Hampton, New York, Los Angeles og New Orleans.

Den flotte pragtvilla er blevet renoveret fra inderst til yderst af den tidligere ejer. Villaen ligger 167 km fra New York.
I

Om vinteren bliver det rigtig koldt i East Hampton, og så er det godt, at man kan hygge sig foran pejsen.

I det store soveværelse er der plads, hvis Beyoncé og JAY-Z skulle forsøge sig med at lave en bror eller søster til de tre børn, de har i forvejen.

Mon det er her, tvillingerne Sir og Rumi skal sove?

Der er højt til loftet i entreen, der kan få enhver gæst til at gispe efter vejret af benovelse.

I sommervarmen kan den lækre pool danne rammen om masser af familiesjov.

I spisestuen er der plads til mange gæster, og det er godt, for Beyoncé er nemlig kendt for at holde nogle overdådige middagsselskaber.

Der er brug for højt til loftet, når man er nogle af verdens allerstørste musikstjerner.

I et af de andre badeværelser kan familien nyde godt af den indbyggede sauna.

Badekarret er udhugget i italiensk marmor. Det kan man da kalde god stil.

Uanset om det er popdronningen selv eller JAY-Z, der står i køkkenet til hverdag, så er én ting sikker: Der er god plads til selv de vildeste køkkeneksperimenter.