
Ups! Her viser hun lidt for meget på den røde løber

For skuespilleren Lake Bell, der blandt andet har lagt stemme til Chloe i "Kæledyrenes hemmelige liv", blev turen op ad den røde løber ikke helt som ventet, da hun i går ankom til Creative Arts Emmy Awards i Hollywood.
Skuespilleren havde nemlig taget en flot, gulvlang sølvkjole på. Dens mange detaljer var lavet af perler, der var broderet på, og så var frynserne også perlebesatte. De mange perler viste sig at blive lidt af et problem for skuespilleren.

I et hurtigt træk skulle Lake Bell nemlig snurre rundt, og det gjorde, at de fremmødte fotografer fik mere at se, end hvad planen lige var.
De perlebesatte frynser faldt nemlig ikke blødt ned langs kjolen, men i stedet virkede det til, at de havde deres helt eget liv, og pludselig var der altså udsigt til skuespillerens undertøj. Og det var nok ikke helt meningen, at vi skulle have lov til at se det.

Nina Agdal i bryst-ups

GALLERI: Stjernerne uheldigt nøgne
Du kan se billederne af Lake Bells kjoleuheld i galleriet herunder