Hollywood18. juni 2015

Han har boksen: Her er verdens rigeste komiker

Jerry Seinfeld går ikke sulten i seng.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aopd-00358689.jpg

Den amerikanske komiker og TV-stjerne Jerry Seinfeld var i mange år stand-upper i New York og tjente ganske fint, men i 1989 fik han sin egen sitcom, "Seinfeld".

Derefter begyndte millionerne for alvor at rulle, for "Seinfeld" blev frem til slutningen i 1998 en af de mest populære TV-serier nogensinde.

Derfor har Jerry samlet en formue på ekstreme 5,2 milliarder kroner. Seinfeld tjente ikke bare gode penge, da serien blev indspillet, men showet bliver også genudsendt igen og igen verden over, og hver gang er der selvfølgelig penge til stjernen.

Derudover har han skrevet flere storsælgende bøger, blandt andet "Seinlanguage", og i 2008 fik han 66 millioner kroner for en række reklamer for Microsoft.

De mange millioner får Seinfeld blandt andet brugt på en 330 millioner kroner dyr villa i East Hampton, en lejlighed på Manhattan med udsigt over Central Park og en hytte i Telluride, Colorado.

Komikerens største kærlighed er dog biler af mærket Porsche. Efter at have samlet i mange år råder Seinfeld over en af de mest imponerende Porsche-samlinger i verden med 46 biler i alt.

Sponsoreret indhold