Hollywood1. februar 2018

Her er premieredatoen for Indiana Jones 5

Så er femte kapitel om Indiana Jones sat på skinner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/indiana-jones-01022018.jpg
 Foto: All Over Press

Så er der godt nyt til alle actionhungrende piger og drenge.

For nu er der sat dato på, hvornår vi får det længe ventede femte kapital om eventyreren over dem alle, Indiana Jones.

Det er hele ti år siden, du sidst kunne bænke dig med popcorn i biffen og se frem til et par timer i Indys selskab.

Og det kan godt være, at den fjerde film i rækken, ”Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull” fra 2008, ikke var super populær hos fans af de ellers legendariske film. Men den tjente stadig godt. Og Disney har tidligere officielt meldt ud, at de laver en femte film i rækken af ”Indiana Jones”-film, men nu er der også sat en tidsramme på, så du kan få plottet premieredatoen ind i kalenderen. Og.....der er god tid. Independent.co.uk rapporterer, at 'Indiana Jones 5', der endnu ikke har fået en rigtig titel, får premiere den 10. juli...2020. Det er endnu en gang Steven Spielberg, der skal instruere. Hans seneste film 'The Post' er netop blevet nomineret til en Oscar i kategorien 'Bedste film', så det er langt fra en afdanket instruktør, der skal i gang med et nyt kapitel om Indiana Jones. Optagelserne begynder dog først i 2019. Og lige som Spielberg er klar til sin femte Indy-film, så er der - ifølge Spielberg - kun en mand på jorden, der passer til rollen som arkæologen Indiana Jones, som kommer ud for alverdens ting, når han jagter relækvier rundt om i verden Det er selvfølgelig den nu 75-årige Harrison Ford. - Så længe der er eventyr derude, og jeg har en pisk, en læderjakke og en mand på en hest, som ved hvordan man får jobbet gjort, så er jeg klar, har Spielberg tidligere sagt med henvisning til, at han kun er med, hvis Harrison Ford spiller Indiana Jones. Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull” fra 2008 kom 19 år efter afslutningen på den oprindelige trilogi 'Jagten på den forsvundne skat', 'Indiana Jones og templets forbandelse' og 'Indiana Jones og det sidste korstog', der ramte biograferne i 1989. George Lucas er også inde over den kommende film som producer, men ellers er det småt med afsløringer, her hvor der endnu ikke er kommet en scene i kassen.
https://imgix.seoghoer.dk/shia-01022018.jpg

Shia LaBeouf, der var med i 4'eren medvirker ikke i den kommende film om 'Indiana Jones'. (Foto: All Over Press)

Sponsoreret indhold