Hollywood18. marts 2014

Her er Jaggers første ord efter kærestens død

Rolling Stones-forsangeren knust efter kæresten blev fundet hængt
Af af
Mick Jagger sammen med den nu afdøde Scott
Mick Jagger sammen med den nu afdøde Scott
 Foto: AOP




Rolling Stones-frontmanden Mick Jagger kommer nu med de første ord, efter det mandag kom frem, at hans kæreste er fundet død - formentligt efter et selvmord.

- Jeg kæmper stadig for at forstå, hvordan min kæreste og bedste ven kunne ende sit liv på sådan en måde. Vi havde så mange vidunderlige år sammen og skabte et fantastisk liv for hinanden, udtaler Mick Jagger således i et statement, beretter flere medier, blandt andet Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Her blev Jaggers kæreste fundet hængt

- Hun havde et dejligt nærvær og hendes talent var beundret - ikke mindst af mig selv. Jeg er rørt over den hyldest, som folk har givet hende, og de personlige beskeder med støtte som jeg har modtaget. Jeg vil aldrig glemme hende, siger Rolling Stones-sangeren i sin udtalelse.

Lige nu befinder den knuste og chokerede forsanger sig i Australien, hvor han efter planen skulle optræde med sit legendariske band. Efter den triste nyhed er koncerterne dog blevet aflyst. Det er ikke mere end fem dage siden, at BT kunne afsløre, at Rolling Stones - med Jagger i front - skal gæste årets Roskilde Festival som hovednavnet.

LÆS OGSÅ: Mystikken breder sig efter Jagger kærestes død

Mick Jaggers 49-årige kæreste, L'Wren Scott, blev fundet død i et lejlighedskompleks på Manhattan mandag, og selvom myndighederne ikke har meldt noget ud om dødsårsagen, formodes det, at L'Wren Scott har begået selvmord ved hægning.

L'wren Scott og Mick Jagger mødte for første gang hinanden tilbage i 2001 under et fotoshoot. L'Wren Scott voksede op hos mormoner i Utah og hed som barn Luann Bambrough. Som teenager blev hun opdaget af en modefotograf og fik senere store jobs for blandt andet Chanel og Thierry Mugler. Senere arbejdede hun som stylist og designer og havde prominente kunder som Naomi Campbell og Kate Moss.

Sponsoreret indhold