Heath Ledgers far: Det var hans egen skyld

Heath Ledger

Heath Ledger

Foto: AOP

Den fremadstormende skuespiller, australske Heath Ledger blev i 2008 fundet død kun 28 år gammel.

Det viste sig senere, at han havde indtaget en dødbringende kombination af sovepiller og smertestillende medicin. Nu fortæller hans far Kim, om sønnens tragiske og alt for tidlige død.

- Det var udelukkende hans skyld, ingen andres. Han greb til dem (pillerne, red.), han tog dem. Man kan ikke bebrejde andre i din situation.  Det var svært at acceptere, fordi jeg elskede ham så højt og var så stolt af ham, siger Kim Ledger i et interview med den australske udgave af Daily Mail.

Anledningen er trist. En ny undersøgelse viser, at en fjeredel af australierne tager smertestillende medicin mindst én gang om måneden. Kim Ledger forsøger at gøre opmærksom på det.

- Hans søster talte i telefon med ham samme aften. Hun advarede ham mod at tage receptmedicin sammen med sovepiller. Han sagde: ”Katie, jeg har det fint. Jeg ved, hvad jeg laver.” Han havde ingen anelse.

Heath Ledgers sidste store rolle var som Jokeren i "The Dark Knight" i 2008. Efter sin død vandt han en Oscar for den. 

Du kan se billeder fra hans liv i galleriet herunder:

Heath Ledger - billeder fra hans liv

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close