Hollywood24. januar 2018

Harry Styles kan blive den næste James Bond

Insidere mener at vide, at One Direction-stjernen Harry Styles er i førerpositionen til at overtage rollen som James Bond
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/harry-styles.jpg
 (Foto: All Over)

Harry Styles kan måske snart lægge musikkarrieren på hylden og hoppe i smokingen.

Flere mener nemlig, at han kan være på vej til at overtage rollen som James Bond efter Daniel Craig.

En af dem, der mener, at Harry er perfekt til rollen som den smokingklædte agent, er Lee Smith, der var filmklipper på "Spectre".

- Harry er virkelig god og kan gå hele vejen. Her er et fantastisk talent og meget naturlig på kamera, fortæller Lee Smith til DailyStar.

Lee Smith er god ven af Christopher Nolan, der instruerede Harry Styles' første spillefilm, "Dunkirk", og det er rygtedes, at Christopher Nolan skal være instruktør på den næste James Bond-film.

Og det skulle altså være det, der kan bane vejen for Harry.

- Du ville have troet, at du havde med en fyr, der havde mange års erfaring. Du ville aldrig vide, at det var hans første film. Jeg vidste slet ikke hvem Harry var, fortæller Lee Smith om Harrys rolle i "Dunkirk".

Det kører for Harry

Ikke nok med, at Harry Styles har haft stor succes med sin første filmrolle nogensinde, så har hans første soloalbum, der udkom sidste år, fået en fantastisk modtagelse blandt fans og kritikere.

Men også på det personlige plan har Harry vind i sejlene.

Harry Styles, 23, har nemlig sat turbo på sin romance med Victoria's Secret-modellen Camille Rowe, 27. Ifølge den britiske avis The Sun har sangeren introduceret sin kæreste for sine forældre og søster.

orholdet til Camille Rowe er ifølge The Sun det længste forhold, han har haft, siden han blev kendt som medlem af One Direction.

- Camille er dukket op på det præcis rette tidspunkt i Harrys liv, forklarer The Suns kilde.

- Han har haft rigelig sjov, men virker glad for at være sammen med hende. De er rigtig gode sammen, fortæller kilden yderligere.

- Hun er afslappet og cool, og så er hun meget støttende omkring hans karriere. Deres forhold er stadig meget afslappet, de er ikke nået til det punkt, hvor de ser hinanden hver dag, fortæller insideren.

Du kan komme hjem til Harry Styles i galleriet herunder

Hjemme hos Harry Styles

Sponsoreret indhold