Hollywood6. januar 2015

Grov Tom Jones: -Sangerne er lort

Dommeren svinede talenterne fra The Voice
Efter showet sagde Tom Jones, at han "jokede". Andre mener, at han "jokkede" i spinaten.
Efter showet sagde Tom Jones, at han "jokede". Andre mener, at han "jokkede" i spinaten.
 Foto: All Over





Han har en underlig form for humor, Tom Jones. Det viste han hele verden, da han i det seneste afsnit af "The Voice" i Storbritannien.

Da en anden af de fire dommere, kendt som will.i.am, blev spurgt, hvad han synes om årets talenter, nåede han ikke engang at sige en halv sætning, før Tom Jones kom med et udbrud.

- De er lort! råbte han, selvom han er dommer.

LÆS OGSÅ: Elvis Presleys luksusfly til salg: Se den vanvittige pris!

Publikum og de andre dommere vendte hurtigt blikket mod den 74-årige sanger, som forsøgte at forklare sig.

- Ups. Det kom bare ud. Jeg håber ikke, at det var et 'freudan slip' (hvor man siger, hvad man tænker), forklarede den åbenmundede dommer i anden omgang.

LÆS OGSÅ: Marilyn Monroe har fået nyt job

Efter showet sagde den uheldige hovedperson selv, at han bare lavede sjov.

- Jeg sagde 'lort', fordi jeg kan lide at joke. Derefter sagde jeg, at jeg kom til at sige, hvad jeg tænkte. Det var faktisk bare en joke ovenpå den første joke, sagde Tom Jones.

LÆS OGSÅ: Kan denne video få dig til at droppe de sociale medier?

"Sexbomb"-sangeren har heldigvis klaret frisag i de engelske medier, som tager hans joke-forklaring for gode varer. Men han kan nok ikke dumme sig én gang til, før han får på puklen.

De fire dommere i Storbritanniens "The Voice" er Tom Jones, will.i.am, Rita Ora og Ricky Wilson.

LÆS OGSÅ: Bono dropper nok guitaren for altid

Sponsoreret indhold