Hollywood31. maj 2017

Grease-stjerne ramt af kræft

Olivia Newton-John er for anden gang i sit liv ramt af brystkræft
https://imgix.seoghoer.dk/media/ac9879704a414f59b570035476141914.jpg
 Foto: MEGA

"Grease"-stjernen Olivia Newton-John har aflyst sin seneste turné.

Hun er nemlig blevet ramt af brystkræft. En sygdom hun også kæmpede med tilbage i 1992.

Det skriver hun selv på Facebook.

Det var rygsmerter, der i første omgang gjorde, at Olivia Newton-John aflyste noget af sin turné. Nærmere undersøgelser har altså vist, at hun nu skal igennem endnu et opslidende kræftforløb.

- Jeg har besluttet mig for min behandling efter konsultering med læger, naturmedicineksperter og lægeteamet hos mit Olivia Newton-John Cancer Wellness and Research Centre i Melbourne, skriver Olivia i sin pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter Facebook-postet

Olivia oplyser på samme tid, at hun ikke kommer til at give interviews omkring sygdommen, da hun vil fokusere på at blive rask.

Sangerinden har haft kræft inde på livet flere gange i løbet af livet. I 1992 blev hun selv ramt af brystkræft, og i 2013 mistede hun sin søster Rona til kræften.

Olivia Newton-John blev et verdenskendt navn, da hun spillede Sandy Olsen i "Grease", men allerede inden filmen fra 1978 havde hun godt gang i musikkarrieren. Hun har blandt andet udgivet 14 albums siden hendes debutalbum udkom i 1974.

Vil du se, hvordan "Grease"-stjernerne ser ud i dag, så kig med i galleriet herunder

Grease - her er skuespillerne i dag

Sponsoreret indhold