Hollywood11. januar 2019

Gordon Ramsay i nabokrig

Naboerne til Gordon Ramsay raser over kokkens nye renovationsplaner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega221248_033.jpg
 Foto: MEGA

Kokken med den beskidte mund har for vane at gøre sig uvenner med alt og alle på tv, men nu har han også for alvor gjort sig upopulær blandt naboerne til hans sommerresidens.

Kort efter han købte sin kæmpegrund i byen Rock i det syd-vest engelske Cornwall, gjorde han sig allerede uvenner med de andre beboer, da han fik bygget en luksuriøs feriebolig. Dermed ødelagde gastromanden en historisk ejendom fra 1920, Og nu er den altså gal igen, ifølge den engelske avis The Sun

Stjernekokken har nemlig for nylig fået tilladelse til at bulldoze to over 100 år gamle historiske træer, for i stedet at bygge en overdådig indkørsel til sine lækre biler. Heriblandt den Ferrari til godt og vel 2,5 million kroner, som han købte i juni sidste år.

Ifølge det lokale sogneråd i St Minver Lowlands, hvor Rock ligger, så er de skuffede over, at træerne forsvinder:

- Medlemmerne er skuffede over, at det resulterer i at miste de træer, og de forventer at de i stedet vil blive udskiftet med nogle andre modne træer.

Ramsays byggehold indrømmer også, at det er en fejl i de originale planer for indkørslen, der er skyld i, at de bliver nødt til at fælde træerne.

- Designet af indkørslen har vist sig at være en større udfordring end først antaget. Som konsekvens har designerne fået tilladelse til at lave en nedsunket indkørsel, i stedet for en oven på den eksisterende grund og haveplan, skrives der i en rapport, hvilket betyder, at de er nødt til at rive træerne op med roden.

“Hells Kitchen”-kokken er dog ikke helt uden samvittighed på naturens vegne. Han har nemlig lovet at plante fire nye træer som kompensation.

Det til trods, så er det en hård pille at sluge for naboerne, der kæmpede med næb og klør, for at byggeplanerne ikke blev godkendt, efter Ramsay købte ejendommen for lidt over 37 millioner i 2016. Hele 24 offentlige indvendinger blev det til - dog uden held.

Der skal nok lidt mere end en god middag til næste vejfest til, før kokkens naboer kommer sig over den sag.

Sponsoreret indhold