Hollywood12. juni 2016

Gordon Ramsay håner David Beckham

Den temperamentsfulde kok skal snart være far for femte gang, og nu vil den tidligere fodboldspiller også udvide børneflokken.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/davidbeckham-gordonramsay.jpg
 Foto: AOP

Kokken Gordon Ramsay, 49, skal snart være far for femte gang, og den snarlige familieudvidelse har fået konkurrencegenet frem hos hans 41-årige ven David Beckham, der selv har fire børn med konen Victoria.

– Gordon har konstant pralet med, at han snart har nok til et fodboldhold. Han har sagt til David, at han skal se at komme i gang, afslører en kilde til magasinet Heat.

Ramsays drillerier har nu fået den pensionerede fodboldspiller til at overveje barn nummer fem, selv om konen tidligere har sagt, at hun ikke vil have flere børn.

– Det har virkelig fået hans konkurrencegen frem. Det hjælper ikke, at Gordon driller David og siger: ”Du har måske slet ikke så ’Golden Balls’, når alt kommer til alt”, lyder det fra insideren.

Gordon Ramsay og konen Tana har børnene Megan, 18, tvillingerne Jack og Holly på 16 og Matilda på 14 – og nummer fem er på vej. David og Victoria Beckham har børnene Brooklyn, 17, Romeo, 13, Cruz, 11, og Harper på fire år.

Sponsoreret indhold