Hollywood30. marts 2016

Se billedet: Beviset på at David Beckham er VERDENS bedste far

David Beckhams kone Victoria har lagt et skønt billede på Instagram, der viser, præcis hvor god en far han er
https://imgix.seoghoer.dk/media/d6fce674db714caac9f91b9eae716f663.jpg
 Foto: All Over

Det er ingen hemmelighed, at han er en sand mester på foldboldbanen.

Det er heller ingen hemmelighed, at han er drønlækker.

Og nu kan David Beckham føje titlen som ”verdens bedste far” til sit CV.

I hvert fald smelter han lige nu tusindvis af kvindehjerter over hele verden med et ganske særligt billede.

Billedet viser det tatoverede fodboldikon i gang med… ja… at sy sin datter Harpers dukke-kjole.

Og det er altså noget, der har fået kvinder over hele verden til at falde i svime og lovprise David Beckham som alletiders far.

- Nærmest perfekt, skriver en Instagram-bruger således som kommentar.

- Hvor kan vi finde sådan en mand?, spørger en anden.

- Sikke en fantastisk far, mange kunne lære af ham, skriver en tredje.

Hans stolte kone Victoria er da også enig i, at David Beckham er alletiders far.

Det er hende, der har lagt det skønne billede på sin Instagram-profil, og her har hun altså skrevet ”vi elsker dig”, ”stolt mor” og ”kærlig far” som kommentar til billedet – sammen med et lille hjerte.

Harper er parrets eneste datter. Hun er født i juli 2011. Foruden Harper har parret tre sønner: Cruz David (f. 2005), Romeo James (f. 2002) og Brooklyn Joseph (f. 1999).

David Beckham og Victoria Adams begyndte at date tilbage i 1997 – efter at Victoria havde overværet David brillere på fodboldbanen med sin klub Manchester United. David friede til Victoria året efter – 24. januar 1998 – på en restaurant i Cheshunt i England.

Parret blev gift ved et overdådigt og romantisk bryllup på Luttrellstown Slot i Irland 4. juli 1999.

Se endnu flere billeder af David Beckham som kærlig far i det store galleri herunder:

David Beckham med især datteren Harper

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_17.png

Sponsoreret indhold