Hollywood27. september 2018

Gisele Bündchen fortrød brystoperation

Supermodellen er aktuel med selvbiografien "Lessons: My Path to a Meaningful Life", hvor hun indrømmer, at hun har fået opereret sine bryster større - et indgreb, hun senere hen har fortrudt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega68942_091.jpg
 Foto: MEGA

Gisele Bündchen, 38, udkommer den 2. oktober med selvbiografien "Lessons: My Path to a Meaningful Life", hvor hun smider lidt af en (bryst)bombe.

I 2015 fik den brasilianske skønhed, der er kendt og hyldet for sine feminine kurver, opereret sine bryster større - et indreb, som hun senere hen fortrød.

Supermodellen, der tidligere har dannet par med skuespilleren Leonardo DiCaprio, fik sit gennembrud på catwalken hos Alexander McQueen i 1997.

Året efter brugte det amerikanske modemagasin Vogue hende på forsiden under overskriften "kurverne er tilbage".

Giseles smukke timeglasfigur erstattede 90'ernes "heroin chic" med Kate Moss i front, og sikrede den brasilianske brystbombe en kontrakt med Victoria's Secret på svimlende 158 mio. kr.

Artiklen fortsætter under billedet.

Men nu indrømmer Bündchen, at hendes kurver ikke er helt naturlige.

Modellen, der i 2009 giftede sig med footballspilleren Tom Brady, har født og ammet to børn, Benjamin, der i dag er otte, og Vivian på fem, og det satte sine spor på modellens ellers velskabte krop.

Hun opdagede, at hendes bryster var blevet mindre og endda heller ikke længere var helt ens i størrelsen.

- Jeg blev altid hyldet for min krop, og jeg følte, at folk havde forventninger, som jeg ikke kunne indfri, fortæller moderen til to til det amerikanske ugeblad People.

- Jeg følte mig meget sårbar, for jeg kan træne, jeg kan spise sundt, men jeg kan ikke ændre ved det faktum, at begge mine børn foretrak det venstre bryst frem for det højre. Det eneste, jeg ønskede, var, at de skulle være ens, og at folk stoppede med at kommentere det, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

I sin selvbiografi afslører modellen, at hun i 2015 i al hemmelighed fik opereret sine bryster større, så de synede ens.

Bündchen fortæller også, at hun med det samme fortrød, at hun havde lagt sig under kniven.

- Da jeg vågnede, tænkte jeg: "Hvad har jeg gjort?". Jeg følte, at jeg levede i en krop, jeg ikke kunne genkende, fortæller hun i sin selvbiografi.

- I det første år gik jeg i løst tøj, fordi jeg var ukomfortabel, afslører hun.

I sin selvbiografi fortæller Bündchen, at hendes mand Tom Brady var en stor støtte for hende.

- Han sagde bare: "Jeg elsker dig uanset hvad", og at jeg så smuk ud, fortæller modellen om sin mand.

- Det var helt sikkert noget andet, jeg lærte: Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Men jeg ville ønske, at jeg kunne have lært det på en anden måde, konkluderer hun i sin selvbiografi.

Sponsoreret indhold