Hollywood27. februar 2009

Gisele Bundchen: Gift

Leonardo DiCaprios ekskæreste fik sin Tom Brady
Gisele Bundchen fik sin Tom Brady - eller omvendt - i går i L.A.
Gisele Bundchen fik sin Tom Brady - eller omvendt - i går i L.A.
 Foto: All Over

Den 28-årige supermodel, Gisele Bundchen har giftet sig med sin tre år ældre kæreste Tom Brady. Det beretter Us Weekly, som endvidere oplyser, at ja'et blev givet ved en katolsk ceremoni i Los Angeles i går torsdag.

Den brasilianske steg, som for alvor blev kendt, da hun datede Leonardo Dicaprio for nogle år siden, var iført en elfenbensfarvet, tætsiddende, stropløs kjole fra Dolce & Gabbana. Brudesvenden var Tom Bradys søn, John Edwart Thomas på halvandet år (som han har sammen med ekskonen Bridget Moynahan).

Brudepigerne var hunde

Foruden brudesvenden John var der tre brudepiger til stede. Det var nemlig Giseles hunde, som havde matchende hundehalsbånd på - naturligvis også designet af Dolce & Gabbana.

Tom, som er en kendt quarterback for fodboldholdet New England Patriots, friede i et jetfly selveste juleaften, hvor hele kabinen var beklædt med hvide roser og champagne.

Sponsoreret indhold