Hollywood3. december 2015

Gigi Hadids venner hader Zayn Malik: Han er akavet

Vennerne mener, at Gigi Hadid og Zayn Malik er et elendigt match

Gigi Hadid og Zayn Malik på The Nice Guy

Der bliver sukket, rynket på næsen og trukket opgivende på skuldrene blandt Gigi Hadids venner. De er nemlig uforstående over for hendes valg af kæreste.

Modellen er begyndt at date den tidligere One Direction-sanger Zayn Malik, og de fungerer rent ud sagt forfærdeligt som par, hvis man spørger Gigi Hadids vennekreds.

Parret blev spottet sammen efter American Music Awards forrige uge, hvor de sammen forlod Justin Biebers efterfest. Siden er Gigi Hadid og Zayn Malik blevet set på date, og i weekenden begyndte de to stjerner at holde i hånd foran kameraerne.

Fans verden over er meget begejstrede for det nye kærestepar, men Gigi Hadids venner mener at kende hende godt nok til at vide, at kærligheden bliver kortvarig. De er mildest talt uimponerede over Zayn Malik.

- Hendes venner forstår ikke rigtig, hvor tiltrækningen kommer fra. Han er ikke hendes sædvanlige type, han deler ikke hendes sans for humor eller lethed ved at tale med mennesker, og han er lidt mere selvbevidst og akavet, fortæller en insider til E! News.

Også andre end Gigi Hadids venner mener, at hun og Zayn Malik er et aldeles umage par, og modellen måtte for få dage siden afvise rygterne om, at hele forholdet er et PR-stunt for at give de to stjerner mere presseomtale.

-Du vil have offentligheden til at tro på og tage dit falske forhold ind - men du vil ikke dømmes for det? Sådan fungerer det ikke, skrev en Twitter-bruger, hvorpå Gigi Hadid svarede i et tweet, hun nu har slettet:

- Hvem gør dig til herre over, hvad der er falsk? Din kommentar beviser min pointe. Hvis du ikke ved det, så ved du det ikke.

Du kan se billeder af Gigi Hadid og Zayn Malik i galleriet øverst i artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold