Hollywood5. december 2013

George Clooney skal aldrig giftes igen

Skuespilleren har prøvet det og gør det ikke igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/7285d67a98d1409aab1362900daf6a28.jpg
 Foto: All Over



Det kan nok være, at alverdens håbefulde singlekvinder klappede i hænderne af begejstring, da Hollywood-stegen George Clooney brød med kæresten Stacy Keibler.

Men hvis drømmen er en ring på fingeren og lyden af små fodtrin med efternavnet Clooney, så kan de godt tro om igen.
Den 52-årige skuespiller er nemlig hverken forhippet på ægteskab eller på at stifte familie.

- Jeg har ikke gjort mig nogen forhåbninger i den retning - nogensinde, siger Clooney til Esquire Magazine ifølge Female First og fortsætter:

- Jeg er engang blevet citeret for at sige, at jeg aldrig skal giftes igen, kort tid efter jeg var blevet skilt. Det har jeg sådan set holdt fast på siden, siger han.

Derfor er han stadig single

Skuespillerens første ægteskab var med kollegaen Talia Balsam og holdt i fire år fra 1989 til 1993.

Ifølge Clooney selv var han dog "ikke særlig god" til at være gift, og selvom mange undrer sig over at stjernen ikke har sat børn i verden, så føler han ingen trang til at blive far.

- Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg løbe ud og sige: Nu vil jeg have mig nogle børn, og så bare skynde mig ud og gøre en eller anden gravid?, siger skuespilleren.

George Clooney fatter ikke Twitter

Giftelysten eller ej, George Clooney kan lige nu opleves i de danske biografer i sci-fi dramaet Gravity.

Sponsoreret indhold