"Game of Thrones"-stjernes eks lever som gademusikant

Lena Headey spiller Cersei Lannister i \

Lena Headey spiller Cersei Lannister i "Game of Thrones" og ses her med danske Nikolaj Coster-Waldau, der spiller hendes bror og elsker Jaime Lannister.

Foto: All Over Press

I "Game of Thrones" tyer Lena Headeys karakter Cersei Lannister ingen midler for at komme sine fjender til livs, og måske har rollen haft indflydelse på hendes privatliv.

Britiske The Sun kan afsløre, at den 44-årige skuespiller efter en bitter skilsmissestrid har rippet sin eksmand økonomisk, så han nu er tvunget til at spille guitar og synge på gaden for at tjene penge. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Den britiske avis kan bringe en lang række billeder, hvor Headeys eksmand, den 39-årige frisør Peter Loughran, gør sig som gademusikant.

Han synger blandt andet hits af James Blunt, Michael Buble og OutKast i den engelske by Leeds.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Lena Headey med eksmanden Peter Loughran og deres søn Wylie. Foto: All Over Press 

Peter Loughran levede et liv i sus og dus i Los Angeles med Lena Headey, der i syvende sæson af "Game of Thrones" kunne høste en imponerende løn på 19 mio. kr. pr. afsnit.

Loughran og Headey giftede sig i 2007, og tre år senere fik de sønnen Wylie. 

Parret blev separeret i 2011 og skilt i 2013, og i mellemtiden opstod en bitter strid mellem de to eks'er.

Lena Headey rejste nemlig til England med deres søn, og en dommer afgjorde i 2016, at hun skulle returnere til USA med deres søn. 

Den mangeårige juridiske strid har angiveligt tæret hårdt på den tidligere frisør. 

- Peter er blevet slået helt ud af kurs rent økonomisk de sidste år. Det har været meget hårdt for ham, og han har kæmpet, forklarer en kilde til The Sun

- Han er gået fra at have levet et millionær-liv i Hollywood til at bo i Leeds på overførselsindkomst. Hans venner er bekymrede for, hvordan han klarer sig, tilføjer insideren. 

Ifølge The Sun har eksmanden oprettet en indsamling på GoFundMe, hvor han beder om doneringer, så han kan betale sine advokatregninger. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close