Hollywood23. april 2017

Galleri: Sandra Bullocks vilde feriebolig

Kom med indenfor i Sandra Bullocks feriehus, som stjerneskuespilleren nu lejer ud.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sa00.jpg
 (Foto: All Over)

Hvis du har lommerne fyldt med guld, har du mulighed for at bo i Sandra Bullocks hjem.

Den 52-årige skuespiller udlejer nemlig sin feriebolig på Tybee Island i staten Georgia – og tager ifølge Variety lidt over 9500 kr. pr. overnatning.

Man skal dog minimum bo i huset i fire dage for at kunne leje Hollywood-stjernens oase.

Da Sandra Bullock i 2001 købte sit fristed, gav hun lige under 1,5 millioner dollars, svarende til lidt over 10 millioner kr., for stedet.

For de mange penge, det koster at leje villaen, får man sovepladser til 12 personer, en beliggenhed lige ved vandet og en kæmpe pool at boltre sig i.

Sandra Bullock er kendt for at eje mange luksuriøse ejendomme.

Det gælder eksempelvis en kæmpe villa i Beverly Hills, som hun købte for omkring 110 millioner kr. i 2011.

Derudover ejer hun et byhus i New York, en villa i New Orleans, et hus ved Sunset Strip i Los Angeles, som hun for nylig valgte at leje ud til over 100.000 kr. om måneden, samt flere ejendomme i og omkring Austin i Texas.

Se billederne af den Oscar-vindende skuespillerinde Sandra Bullocks feriehus herunder:

Hjemme hos Sandra Bullock

Sponsoreret indhold