Hollywood7 timer siden

Frank fra "Hotel Romantik" får røg på Bakken: Næste stop Hollywood

”Hotel Romantik”-charmøren har drevet forretning i Dyrehaven, siden han var i 20’erne – nu er han pludselig landskendt for at flirte
Fra sin gårdhave kan Frank vinke til de mange gæster i den gamle rutsjebane.
Fra sin gårdhave kan Frank vinke til de mange gæster i den gamle rutsjebane.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: DR-deltager blev ramt af blodpropper

Blandt rutsjebaner og madboder finder man en havelåge ind til 71-årige Frank Hartvig Andersens andet hjem – et sommerhus midt på Bakken i Klampenborg nord for København.

Siden han var i 20’erne, har sommerhuset været ”Hotel Romantik”-jægerens base på Bakken, hvor han i dag har seks forretninger – madstederne Oscars Bøf og Fish'n Chips samt fire forlystelser, bl.a. Safari og Jungleræs.

– Det er blevet mit liv. Det er jo et lidt anderledes liv herude end at have et almindeligt job.

– Det er en livsstil, man vælger, fortæller Frank, da SE og HØR møder ham i sommerhuset.

– Hun var den pæneste og havde en fantastisk dejlig udstråling. Jeg syntes, hun var charmerende, og vi snakkede godt sammen, siger Frank om den eftertragtede Lise-Lotte Bak, 64, som han hurtigt faldt for i "Hotel Romantik".
– Hun var den pæneste og havde en fantastisk dejlig udstråling. Jeg syntes, hun var charmerende, og vi snakkede godt sammen, siger Frank om den eftertragtede Lise-Lotte Bak, 64, som han hurtigt faldt for i "Hotel Romantik".
 Foto: Hanne Juul

Frank Hartvig Andersen bor i en lejlighed i Lyngby, men cykler i sæsonen hver dag ud til Bakken og sit andet hjem.

Her er det ikke gået ubemærket hen, at han pludselig er blevet et kendt tv-ansigt.

– Alle mine kolleger synes, det er sjovt. De kalder mig ”Frankie goes to Hollywood”, siger han med et smil.

Franks forhold til forlystelsesparken går helt tilbage til 1973-1974, hvor han ved siden af jobbet som soldat i Flyvevåbnet begyndte at køre rutsjebanen på Bakken.

– Det var sjovt at komme herud og være aktiv, og så kunne man jo også tjene nogle penge, fortæller han.

Da han var i starten af 20’erne, mødte Frank sin ekskone – netop på Bakken.

Hun var ud af en ”Bakke-familie” og sad i ”billetten”.

På Bakken har Frank sit andet hjem. Det er også her, han har kontor, hvorfra han laver vagtplaner og køber varer ind.
På Bakken har Frank sit andet hjem. Det er også her, han har kontor, hvorfra han laver vagtplaner og køber varer ind.
 Foto: Hanne Juul

Parret blev gift og fik sammen tre børn – Mette, 40, Mia, 38, og Søren, 35.

– Der er ingen af de tre børn, der gider at overtage det herude. Jeg tror, de har fået nok, siger ”Hotel Romantik”-stjernen og griner.

Boede på Bakken

Frank blev flyvelederassistent i Flyvevåbnet i Kastrup, og ved siden af købte han en café på Bakken.

– Min far var pensionist og kunne hjælpe, når jeg var på vagt, så det var en stor hjælp. Men så døde han, og til sidst måtte jeg vælge, så vi blev enige om, at jeg skulle stoppe i flyveledelsen i lufthavnen, fortæller Frank.

– Jeg kan godt lide flyvemaskiner – og jeg kan godt lide at flyve, fortæller Frank, som på sit kontor har en hel fly-udstilling.
– Jeg kan godt lide flyvemaskiner – og jeg kan godt lide at flyve, fortæller Frank, som på sit kontor har en hel fly-udstilling.
 Foto: Hanne Juul

Familien boede i hus i Hjortekær ved Lyngby.

– Og når vi havde ferie, lukkede vi huset i Hjortekær ned, og så boede vi herude og sov her om natten, lyder det om sommerhuset, som hele familien boede i, når det var højsæson på Bakken.

I 2006 blev Frank og hans ekskone skilt.

– Det var nok lidt mangel på kærlighed. Vi arbejdede så meget sammen og var ikke altid enige om tingene. Det var ikke, fordi vi var uvenner, men jeg tror, tiden var kommet til, at vi skulle prøve noget andet, forklarer han og tilføjer:

– Jeg har jo syv børnebørn, og er vi tit sammen til fødselsdage. Og hun er i øvrigt min bogholder, lyder det om ekskonen.

Frank har bl.a. forlystelsen ”Safari”.
Frank har bl.a. forlystelsen ”Safari”.
 Foto: Hanne Juul

Meldte sig ikke selv

Det var ikke Frank selv, der fik idéen at melde sig til ”Hotel Romantik”.

I stedet blev han kontakt af casterne, som ville have ham med i programmet, og han takkede ja.

– Jeg syntes, det kunne være meget sjovt. Det ville jo være rart, hvis man kunne finde en, man kan være sammen med resten af sine dage, siger Frank, som efter skilsmissen har været i nogle forhold, som ikke har holdt.

– Man skal kunne rumme mange ting i vores alder. Vi har oplevet mange ting, og vi bliver måske også lidt sære.

– Men det er trist at være alene. Man mangler noget – også en at rejse med.

– Jeg har både venner og bekendte, men det er jo aldrig det samme. Når man skal til et eller andet, er man altid alene. Det er lidt dødssygt, mener Frank.

Også ”Jungleræs” er en af Franks forlystelser.
Også ”Jungleræs” er en af Franks forlystelser.
 Foto: Hanne Juul

Om vinteren, når Bakken er lukket, rejser Frank typisk en måned til Sri Lanka, hvor han har en lejlighed med en ven.

– Så er der venner og bekendte, der kommer derud, fortæller han.

– Og hvem ved, hvordan det går i ”Hotel Romantik” – måske en dag også en kæreste?

Sponsoreret indhold