Hollywood25. marts 2015

Fræk regel bag Cooper og Lawrences venskab

Sex på skærmen, men ikke bag kulisserne. Det er den gyldne regel i de to stjerners venskab
Bradley Cooper og Jennifer Lawrence har fundet nøglen til et godt venskab
Bradley Cooper og Jennifer Lawrence har fundet nøglen til et godt venskab
 Foto: All Over Press



"Vi er bare venner."

Sådan lyder forklaringen på det kærlige, venskabelige forhold, der er mellem Hollywood-superstjernerne Jennifer Lawrence og Bradley Cooper.

Og grunden til at den 24-årige charmerende grinebider og det 40-årige hotte hunk, som begge er singler, stadig kun er venner, skyldes, at de ikke har haft sex med hinanden.

LÆS OGSÅ: Susanne bier kaprer flere Hollywood-stjerner

Det forklarede det professionelle par til E! News under New Yorker-premieren på deres tredje film sammen, det Susanne Bier-instruerede drama "Serena."

- Vi er arbejdende mand og kone, men uden sex, lyder det fra "BradLaw," som flere gange har delt dyner professionelt, men absolut ikke privat.

- Enhver manderolle i en film får mig til at tænke Bradley, fordi han i min optik er den bedste, og jeg elsker at arbejde med ham, siger Jennifer Lawrence, der høster lige så mange roser den anden vej.

LÆS OGSÅ: Så meget tjener Hollywood-stjernerne

- Jeg respekterer hende så meget som skuespillerinde, og jeg synes, hun er den bedste, der er, mener Cooper, der fortsætter komplimenterne.

- Jeg lærer fra hende. Man ønsker altid at arbejde med folk, der er bedre end en selv, tilføjer han om Lawrence.

LÆS OGSÅ: Gæt en kendt: Krøller eller ej

Ud over "Serena" har parret spillet sammen i filmene "American Hustle" og "Silver Linings Playbook," som indkasserede Lawrence en Oscar-statuette for bedste kvindelige hovedrolle. I øjeblikket er de ved at optage deres fjerde film sammen, familiedramaet "Joy."

Cooper kan i øjeblikket ses i filmen Clint Eastwood-krigsdramaet "American Sniper," som stadig vises i de danske biografer.

Sponsoreret indhold