Nyheder16. oktober 2014

Susanne Bier kaprer flere Hollywood-stjerner

Det er en imponerende rolleliste, som den danske succes-instruktør kan præstere i sin næste film
Af af
Jennifer Lawrence og Susanne Bier
Jennifer Lawrence og Susanne Bier
 Foto: AOP



Susanne Bier har længe været en anerkendt instruktør på den internationale scene. Det beviste hun blandt andet, da hun i 2011 vandt en Oscar.

Nu er hun snart aktuel igen med dramaet "Serena", der har flere hotte navne på plakaten.

LÆS OGSÅ: Her får Susanne Biers nye film premiere

I titelrollen som Serena har Bier castet den smukke Jennifer Lawrence. I filmen danner Serena par med"Hangover"-skuespilleren, Bradley Cooper, der spiller rollen som den charmerende George. De to store Hollywood-navne spiller sammen med danske skuespillere, som David Dencik og Kim Bodnia.

Da dramaet "Serena" havde verdenspremiere til London Film Festival mandag aften, fik publikum sig også noget af en overraskelse.

Til selve præsentationen af filmen mødte danske Susanne Bier nemlig op sammen med hovedrolleindehaveren, Jennifer Lawrence. Med filmen præsenteret af de to smukke kvinder, kunne et begejstret publikum nyde filmen.

Filmen har fået gode anmeldelser af adskillige internationale filmmagasiner, og Bier har da også kalenderen booket med interviews i disse dage, hvor London Film Festival løber af stablen.

LÆS OGSÅ: Susanne Bier: Hader den røde løber

Filmen "Serena" er et nervepirrende drama om den altopslugende kærlighed mellem Serena og George, og om drømme og magt i forfald.

Det er ikke første gang, at Susanne Bier arbejder sammen med Hollywood-stjerner. I 2007 instruerede hun filmen "Things We Lost In the Fire", der blandt andet havde Halle Berry med blandt hovedrollerne.

Også Biers sidste film, som dog foregik på dansk, var den internationale storcharmør Pierce Brosnan med på listen af skuespiller, hvor han spillede sammen med Trine Dyrholm. I løbet af sin tid i Danmark nåede han at få en forsmag for de danske piger, fortalte han dengang til BT.

LÆS OGSÅ: Brosnan elsker danske cykelpiger

"Serena" har premiere i Danmark den 27. november.

Til London Film Festival præsenterede Susanne Bier også sin anden nye film "En chance til", der har premiere i Danmark i 2015.

Se traileren til "Serena" herunder

Sponsoreret indhold