Hollywood21. september 2017

Se videoen: Foo Fighters gæster Carpool Karaoke – og det er genialt

Foo Fighters er de seneste kendisser til at gæste James Cordens Carpool Karaoke. Og det er der naturligvis kommet en genial video ud af… du kan se den lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foo_fighters.jpg
 (Foto: YouTube)

Er du vild med Dave Grohl og resten af rockgruppen Foo Fighters? Og kan du heller ikke modstå den britiske TV-vært James Corden og hans populære Carpool Karaokes?

Ja, så skal du bruge knap 13 minutter på at se denne fantastiske video.

Foo Fighters er nemlig de seneste kendisser til at gæste James Cordens Carpool Karaoke, og det er der som altid kommet en fantastisk video ud af.

Udover at synge nogle af deres allerstørste hits fortæller forsanger Dave Grohl (der har en fortid som trommeslager i Nirvana) samt Taylor Hawkins, Nate Mendel, Chris Shiflett og Pat Smear også røverhistorier fra deres tid i det populære rockband.

Blandt andet fortæller forsanger Dave Grohl om den famøse koncert i Gøteborg i juni 2015, hvor han pludselig væltede ned fra scenekanten og kom så voldsomt til skade, at han brækkede benet.

- Det var ret nederen, fortæller Dave Grohl om episoden, hvor han dog afslog at tage på hospitalet. I stedet fortsatte han koncerten foran et jublende og begejstret publikum.

Og så er James Corden også med, når bandet stopper op på ruten og giver en spontan koncert.

Du kan se videoen lige her:

Sponsoreret indhold