Hollywood20. juni 2018

Video: Fans går i panik over “skud” affyret til Eminem-koncert

Flere koncertgæster begyndte at skrige, da der pludseligt blev affyret skud under Eminems koncert til den britiske Bonnaroo-festival forleden. Skuddet var dog ikke ægte, men en del af showet. Det har vakt harme blandt folk, der mener, at sådanne lydeffekter opildner frygt og kaos blandt tilskuere, efter der de seneste år har været flere terrorangreb mod musikarrangementer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eminem_fron.jpg
 Foto: Twitter og All Over

Den amerikanske rapper Eminem er kendt som en rapkæftet herre, der gerne skaber overskrifter, hvorend han går.

Og nu er han igen havnet på forsiderne efter en koncert til den britiske Bonnaroo-festival i Manchester.

Her havde den 45-årige rapper valgt at tilsætte sit show lidt ekstra lydeffekter i form af en realistisk skudlyd i slutningen af en sang.

Og det har vakt vrede blandt flere af hans fans.

Skudlyden fik nemlig flere koncertgæster til at skrige og gå i panik, som du kan se i videoen herunder.

Mener du, man bør være påpasselig med at bruge lydeffekter, der kan forveksles med skud? Deltag i debatten nederst i artiklen.

Skudlyden kom i slutningen af hans rapsang ”Kill You”, og skuddet lød så realistisk, at mange blandt publikum begyndte at frygte et terrorangreb.

Terrorangreb mod musikarrangementer har det seneste år kostet hundredvis af livet. Sidste år i maj blev 22 uskyldige dræbt, da en gerningsmand detonerede en bombe under en Ariana Grande-koncert i Manchester.

I 2015 blev 89 personer skudt af islamiske terrorister på spillestedet Bataclan i Paris.

Derfor mener mange, at skudlyden under Eminem-koncerten opildnede til unødig skræk og panik.

Kritikken er dog kommet bag på Eminem, der ifølge hans manager har brugt lydeffekten i 10 år.

- I modsætning til falske forlydender bruger Eminem ikke skudlydseffekter under sit show. Lydeffekten, som Eminem brugte på Bannaroo, er en pyroteknisk effekt, der giver et højt brag. Han har brugt denne effekt – som hundredvis af andre kunstnere – til sine koncerter i over 10 år uden klager, skriver hans manager på Instagram.

Lørdag aften optrådte Eminem på Firefly Music Festival. Under koncerten valgte rapperen at gøre opmærksom på den høje lydeffekt:

- Hvis I let bliver skræmt af høje lyde eller stødt af utilslørede tekster, burde I ikke være her, stod der på et skilt, der blev vist undervejs i koncerten.

Eminem gæster for første gang Danmark, når han spiller på dette års Roskilde Festival næste måned.

Mener du, man bør være påpasselig med at bruge lydeffekter, der kan forveksles med skud? Deltag i debatten herunder.

Sponsoreret indhold