Hollywood11. august 2017

Er Khloé Kardashian gravid?

Realitystjernen og hendes syv år yngre kæreste ventes at komme med sød afsløring inden længe
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khloe_10.jpg
 Foto: All Over Press
Den barnløse Kardashian-søster, Khloe, er angiveligt endelig blevet gravid. Det rapporterer Heat Magazine.
Ifølge magasinet er 33-årige og hendes 26-årige basketball-kæreste Tristan Thomas i lykkelige omstændigheder og ventes at komme med den søde afsløring 'meget snart'. Khloe har aldrig lagt skjul på, at hun gerne vil stifte familie ligesom søstrene Kim og Kourtney, der har henholdsvis to og tre børn. Og det syv år lange ægteskab med en anden NBA-spiller, Lamar Odom, gav ingen børn. Odom var ivrig efter at knalde - men ofte var det med andre kvinder end Khloé, og det kom der jo ikke nogen Kardashian-arving ud af. Men nu kan det være, at Khloé endelig får sit ønske om småfolk opfyldt. Khloé Kardashian har selv været med til at give yderligere næring til rygterne, da hun for nylig på snapchat postede billeder hvor hun kyssede Tristan. Under billederne skrev hun 'mor + far'. Ifølge Heat Magazine ville Khloé gerne holde på hemmeligheden lidt længere, men hun er ved at eksplodere af lykke og kan ikke holde det for selv meget længere. En kilde tæt på Kardashian-familien siger: - Alle er så glade på Khloés vegne for, at hun endelig bliver mor. Hun har ventet på dette så længe. At sige, at dette er et magisk øjeblik for hende er årets underdrivelse. Hun flyver på en lyserød sky fra morgen til aften, beretter kilden begejstret. Ifølge Heat Magazines kilde har Khloé i Tristan Thomas fundet manden i sit liv. - Og hun skal være mor, nu falder det hele på plads for hende, siger kilden. Kæresten Tristan har allerede en søn, Prince. Sønnen er kun syv måneder gammel. Tristan Thomas fik sønnen sammen med ekskæresten Jordan Craig, som han var sammen med, da han mødte Khloé og faldt for 'Keeping Up With the Kardashians'-stjernen. Men Khloe stoler på Tristan. - Han er den mest solide fyr, hun nogensinde har mødt, siger Heat Magazines kilde. Hvornår Khloe har termin og kønnet på barnet er endnu ukendt, men Khloé har angiveligt allerede investeret i en bog med børnenavne og er begyndt at købe legetøj. Galleri - Khloé Kardashians vilde forvandling:

Khloé Kardashians vilde forvandling

Sponsoreret indhold