Hollywood21. juni 2017

Er det verdens vildeste bryllup? Kjolen kostede 6 mill. kr.

23-årige Victoria Swarovski, arvingen til smykkefirmaet, blev i weekenden gift med den 41-årige Werner ved et overdådigt bryllup
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.23249436.jpg
 All Over

23-årige Victoria Swarovski kunne ikke nøjes med en Lilly-model, da hun i weekenden blev gift med sin kæreste gennem de seneste syv år, 41-årige Werner Mürz.

Og selvfølgelig skulle arvingen til smykkefirmaet Swarovski bære en imponerende kjole, der var beklædt med de verdenskendte Swarovski-sten.

Ifølge det tyske medie Gala er sådan en sag ikke helt billlig - og heller ikke helt let.

- Kjolen havde en smal talje, og underdelen bestod af blonder og masser af Swarovski-sten. 500.000 at være helt nøjagtig. Slæbet på kjolen var fem meter langt og blev først syet fast, før bruden gik ind i kirken, da det aldrig ville kunne have været i bilen. Den 46 kilo tunge kjole er designet Michael Cinco fra Dubai og må betegnes som en rigtig prinsesse-kjole, skriver websiden, der beretter, at prisen på kreationen lyder på intet mindre end 800.000 euro.

Swarovski-arvingen skiftede til en mere "diskret" kjole, da aftenfesten gik i gang. Her bar hun en figursyet kjole, der også var besat med de eksklusive sten. På fødderne havde hun sandaler fra Jimmy Choo.

Prikken over i'et var dog brudens tredje kjole. En voluminøs, rød kreation, som Michael Cinco også havde designet.

Victoria og Werners bryllup varede i tre dage, men allerede for fire uger siden, sagde turtelduerne ja til hinanden på rådhuset.

Torsdag var der pasta-middag, mens fredagen gik med selve vielsen. Det var den italienske by Trieste, der dannede rammen om festlighederne, hvor 250 af parrets venner og familiemedlemmer deltog.

Lørdag var der arrangeret farvel-brunch, før det nygifte par satte kursen mod Sydfrankrig for at holde hvedebrødsdage.

Se de smukke fotos fra brylluppet:

23-årige Victoria Swarovski, arvingen til smykkefirmaet, blev i weekenden gift med den 41-årige Werner ved et overdådigt bryllup

Sponsoreret indhold