Hollywood12. marts 2018

Engelsk komiker død to dage efter sit bryllup

Noget kunne tyde på, at Ken Dodd godt vidste, hvor hans sygdom bar hen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9007798d.jpg
 Foto: All Over

I fredags blev en engelske komiker Ken Dodd i al hemmelighed gift med Anne Jones - sin kæreste gennem 40 år.

Men søndag, blot to dag efter parret sagde ja til hinanden, døde den 90-årige Ken Dodd. Det skriver Daily Mail.

Komikeren har været syg gennem længere tid, og noget kunne tyde på, at han godt vidste, at hans tid snart var slut.

Han friede nemlig til Anne Jones i fredags og med det samme fik Anne fat i den lokale giftefoged, som kom hjem til Anne og Ken for at vie dem.

Det skete i al hemmelighed for venner og bekendte, og det var ikke tilfældigt, at alt skulle gå så hurtigt.

Ken Dodds talsmand bekræfter, at det var ventet, at hans liv var ved at nå sin afslutning.

- Det var ingen overraskelse. Han har været syg længe. Han var født i Liverpool, flyttede aldrig fra det hus, han blev født i, og hans sidste optræden var i Echo Arena i Liverpool, fortæller talsmanden Robert Holmes til Daily Mail.

For blot to uger siden lå Ken Dodd indlagt på hjerte- og lungesyghuset i Liverpool, hvor han havde været i behandling for en alvorlig lungeinfektion i seks uger.

Han stoppede først med at optræde, da hans sygdom blev skyld i, at det ikke længere kunne lade sig gøre.

Han fik aldrig børn og efteræader sig kun sin kone, som han blev gift med i fredags.

Ken Dodds rigtige navn var Kenneth Arthur Dodd, og han var også slået til ridder, hvorfor et "Sir" blev sat foran.

Allerede inden hans død belv der sat en statue op af ham på Lime Street Station i Liverpool.

https://imgix.seoghoer.dk/10.8923666a.jpg
 Foto: All Over

Sponsoreret indhold