Hollywood27. december 2018

"Glee"-forbandelsen fortsætter: Endnu en stjerne i problemer

TV-serien "Glee" har igennem årene været forfulgt af negative historier om skuespillerne. Nu er endnu en løbet ind i problemer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/glee_season_4_cast.jpg
 Foto: Fox

Julen blev mindre festlig for "Glee"-stjernen Jesse Luken.

Den 25. december blev skuespilleren, der spillede rollen som Bobby Surrette i "Glee", nemlig anholdt for spritkørsel.

Det skriver TMZ.

Jesse Luken var tirsdag aften kørt galt i sin bil, da politiet i Glendale i delstaten Arizona fandt ham.

Her stod det hurtigt klart, at Jesse Luken bestemt ikke var ædru, og han blev taget med stationen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/jesse_luken_1.jpg
 Foto: Fox

Jesse Luken ses her til højre bagved karakteren Kitty. (Foto: FOX)

Jesse Luken kan nu bare vente på, at der skal falde dom i hans sag, så han ved, hvilken straf han får.

Skuespilleren har udover rollen i "Glee" også haft flere små roller i diverse TV-serier.

"Glee"-forbandelsen

Den amerikanske musical-komedie ”Glee” blev med det samme et hit, da første afsnit af serien løb over de amerikanske TV-skærme tilbage i 2009.

Men siden er teenageserien blevet ramt af ikke bare ét, men flere pludselige dødsfald.

Det seneste skete i januar, da Mark Salling, der spillede rollen som bad-boy-fyren Noah ‘Puck’ Puckerman, blev fundet død tæt på sit hjem i Los Angeles.

Mark Salling, der blev blot 35 år, havde angiveligt valgt at tage sit eget liv få uger før, at han skulle have modtaget dom i en sag om børneporno.

Skuespilleren var tiltalt for at have været i besiddelse af omfattende mængder børneporno og stod til en fængselsstraf på mellem fire og syv års fængsel.

Det var Mark Sallings ekskæreste, der tilbage i 2015 tippede politiet om sagen. Politiet fandt mere end 50.000 fotos og videoer på hans bærbare computer og yderligere 4.000 på en eksterne harddisk.

Mark Sallings død er langt fra det eneste uventede dødsfald, der har ramt serien.

Cory Monteith, som spillede Finn Hudson i den populære musical-tv-serie, blev fundet død på et hotelværelse i den canadiske by Vancouver i juli 2013.

31-årige Cory Monteith døde som følge af en fatal cocktail af heroin og champagne – og kort efter kom det frem, at skuespilleren i en længere periode havde kæmpet med et massivt misbrug af både alkohol og stoffer. Han skulle angiveligt have begyndt sit stofmisbrug i en alder af blot 13 år.

I april 2013 forsøgte hans skuespilkolleger i ”Glee” at få ham i behandling, men tre måneder senere blev han altså fundet død på et hotelværelse. Ved siden af ham lå rester af heroin samt to tomme flasker champagne.

Blot tre måneder efter Cory Monteiths død blev assisterende instruktør Jim Fullerfundet død – han døde formentlig af hjertesvigt.

”Glee”-holdet blev ramt af en endnu en tragedie blot året efter, da seriens produktionsassistent, Nancy Motes tog sit eget liv i februar 2014. 37-årige Nancy Motes, der var halvsøster til Julie Roberts, kæmpede med både overvægt, depression og stofmisbrug. Nancy Motes døde af en overdosis.

Skuespillerinden Becca Tobin blev en del af “Glee”-holdet i sæson fire i 2014, hvor hun spillede rollen som cheerleaderen Kitty Wilde. I juli 2014 – altså et år efter Cory Monteiths død – blev Becca Tobins kæreste fundet død på et hotelværelse i Philadelphia i en alder af 35 år.

Det var en stuepige, der fandt Becca Tobins kæreste død, og myndighederne udelukkende, at dødsfaldet skyldtes alkohol eller stoffer. Det kom senere frem, at kæresten havde været voldsomt presset og stresset op til sin død.

De mange dødsfald er dog ikke de eneste nedture, som "Glee"-stjernerne har været igennem.

For et års tid siden blev Naya Rivera, der spillede rollen som Santana Lopez i "Glee", nemlig anholdt og anklaget for vold mod sin mand.

Alle anklagerne blev sidenhen droppet, men Nayas ry var for alvor blakket, da det ikke var første gang, at hun var på kant med loven.

Sponsoreret indhold