Hollywood17. december 2018

Cardi B overrasket på scenen: Eks tigger om at tage ham tilbage

Rapperen Offset tyede til et meget opsigtsvækkende stunt for at vinde sin hustru Cardi B tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_10034929c.jpg
 Foto: MEGA

Tidligere på måneden meddelte rapperen Cardi B, 26, at hun skal skilles fra kollegaen Offset.

Men det virker til, at det ikke er begge parter, der er med på, at de ikke længere skal være mand og kone.

Vind hjerter med denne gave - fra kun 150 kr.

Det stod klart, da Cardi B, der i juli fik datteren Kulture med Offset, lørdag stod på scenen til Rolling Loud-festivalen i Los Angeles.

Midt i hendes optræden stormede Offset på scenen, hvor nogle hjælpere rullede et par skilte ind, hvor der stod "Tag mig tilbage, Cardi" skrevet i røde og hvide roser.

Artiklen fortsætter under tweetet.

I mikrofonen proklamerede Offset: "Foran verden siger jeg: Jeg elsker dig".

Den gestus så dog ikke ud til at røre Cardi B, der irriteret fortalte noget til sin eksmand - uden for mikronernes rækkevidde.

Derefter forlod Offset scenen sammen med sine blomsterskilte.

Artiklen fortsætter under videoen.

Efter optrinnet postede Cardi en video på sin Instagram, hvor hun takkede sine fans, men også manede til besindighed.

- Det er blevet offentligt, og jeg vil bare have, at tingene ebber ud, jeg har brug for tid, så vi kan se hinanden i øjnene. Jeg kan ikke forudse fremtiden, jeg ved det ikke, siger hun i videoen.

Det var i starten af december, at Cardi B fortalte, at hun skulle skilles fra Offset.

- Vi er ikke sammen mere, fortalte Cardi kortfattet i video på Instagram, der sidenhen er blevet fjernet.

Sponsoreret indhold